Kom og plant dine egne træer i Oust Mølle Folkeskov
Oust Mølle Folkeskov ligger mellem Oust Møllevej og motorvejen på det areal, der mod nord afgrænses af jernbanen og mod syd af Viborgvej. Arealet er på otte hektar, hvoraf de seks hektar bliver tilplantet med skov.
På arealet ligger to støjvolde langs motorvejen, som bliver tænkt ind i projektet på spændende vis. Længst mod nord er en 100 meter bred og 17 meter høj udsigtshøj ved at tage form.
Den nye skov bliver til i et samarbejde mellem Randers Kommune og den socialøkonomiske virksomhed Growing Trees Network, som sørger for klargøring af jord og tilplantning af skovområdet med ca. 4.000 træer pr. hektar, hegning, stier og P-plads, så skovene kan bruges rekreativt.
Randers Kommune står for planlægning og anlæggelse af skoven og har ansvaret for den fremtidige drift.
Kunne du tænke dig at sponsorere træer til Oust Mølle Folkeskov kan du gøre det på www.folkeskoven.dk – eller du kan købe sit eget træ på dagen. Når man køber træer til skoven, er man samtidig med til at sikre anlæg af stier, og at der graves en sø på arealet. Skoven søger pt. sine sidste ca. 4000 træer, der kan doneres med skattefradrag.
Kommentarer