Biler og rideheste er ”kæpheste” for Martin Munk Færch, der runder 50 år
Navnenyt i Randers
Eftermarkedschef Martin Munk Færch, Råsted, fylder 50 år på mandag den 18. maj 2026.
Martin Munk Færch er født i Randers og gik i Tirsdalens Skole med efterfølgende uddannelse fra Handelsskolen i Paderup (Tradium) og blev kontoruddannet.
I 1998 fik han ansættelse i Bilhuset Toyota Randers, (plus Grenå i 2006). I den periode fik Martin Munk Færch en supplerende uddannelse på Mommark Handelskostskole med speciale i reservedele og en gros. Det udviklede sig til medejerskab af virksomheden fra 2013 – 2024, hvor virksomheden blev solgt til MTH BILER (Toyota) med hovedsæde i Nykøbing M med i alt 8 afdelinger, hvor Martin Munk Færch er eftermarkedschef i hele koncernen.
Martin Munk Færch har to hovedfritidsinteresser nemlig rideheste og passion for biler og privat med en Lexus capriolet i garagen.
Efter salget af villaen i Romalt i 2024 – til fordel for en gård på Tinghøjvej 34 i Råsted – blev den familiemæssige interesse for rideheste optimal. Det betyder, at der i erhvervsbygningen bl.a. er plads til nuværende 4 rideheste, en lejlighed til børnene og en garage med lift. Både Martin Munk Færch, hustruen Sanne og datteren Karoline deltager i ridestævner primært i Jylland, hvorimod sønnen Anders går på EUX Business.
Martin Munk Færch er logebroder i Dansk Broder Orden, hvor han blev optaget i for godt 16 år siden, og brødrene der har betroet ham at være rådmand i 2 år indtil den 1. januar 2024. Martin Munk Færch er kendt som en rolig og engageret logebroder, og er med i det såkaldte store geografiske ”Purhus” hold af logebrødre.
Martin Munk Færch blev i 2000 gift med Sanne, der er kvalitetschef hos Nopa Nordic i Hobro og Allison A/S i Esbjerg, så en aktiv familie, som beskrevet.















Kommentarer