Velfærdslisten var tæt på at tilslutte sig Randers Kommunes nye budgetaftale for 2027-2030. Flere af listens mærkesager er kommet med, men uenighed om folkeskolens økonomi blev i sidste ende afgørende.

Budgetaftalen blev indgået fredag den 18. september mellem SF, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Velfærdslisten står udenfor, selv om listen ifølge byrådsmedlem og formand for børn- og skoleudvalget Kasper Fuhr Christensen har fået flere væsentlige ønsker med i aftalen.

Blandt resultaterne fremhæver han genåbningen af overbygningen på Østervangsskolen, fire nye vuggestuer, fuld demografiregulering på socialområdet og eftergivelse af Rismølleskolens gæld. Dertil kommer en løsning på Lucernevej.

Det betød ifølge Kasper Fuhr Christensen, at Velfærdslisten var tæt på at tilslutte sig aftalen. Men ét område kom til at veje tungere end de øvrige: folkeskolen.

Velfærdslisten mener, at udviklingen på skoleområdet kræver øgede investeringer frem for besparelser. Kasper Fuhr Christensen henviser blandt andet til de seneste faglige resultater og til undersøgelser, hvor Randers ifølge Velfærdslisten har haft en større tilbagegang end landsgennemsnittet.

For Velfærdslisten burde situationen føre til flere ressourcer til undervisning, trivsel og de fysiske rammer på skolerne.

”Vi mener ikke, at løsningen er færre lærere eller pædagoger. Tværtimod. Vi skal styrke folkeskolen,” siger Kasper Fuhr Christensen.

15 millioner flyttes fra skoleområdet

Et af Velfærdslistens kritikpunkter er finansieringen af de nye vuggestuer. Listen bakker op om behovet for flere vuggestuepladser, men kritiserer, at 15 millioner kroner findes på skoleområdet.

Ifølge Kasper Fuhr Christensen er det problematisk på et tidspunkt, hvor flere af kommunens skolebygninger samtidig har behov for investeringer.

Velfærdslisten er desuden utilfreds med økonomien på specialskoleområdet. Listen vurderer, at budgetaftalen kun løser de aktuelle økonomiske udfordringer ét skoleår længere, og frygter derfor nye forringelser fra skoleåret 2028/29.

Det var samlet set afgørende for beslutningen om ikke at tilslutte sig aftalen.

”For Velfærdslisten er svaret på folkeskolens udfordringer ikke færre voksne omkring børnene. Det er flere,” lyder det fra Kasper Fuhr Christensen.

Kritik af prioriteringen af pengene

Velfærdslistens kritik begrænser sig dog ikke til skoleområdet.

Listen peger også på en rammebesparelse på 20 millioner kroner i 2030, som den frygter kan ramme den borgernære velfærd. Velfærdslisten havde i stedet ønsket at finde besparelser i administrationen og bruge flere ressourcer på blandt andre lærere, pædagoger, SOSU-medarbejdere og sygeplejersker.

Samtidig kritiserer listen, at der afsættes yderligere penge til Klimabroen. Velfærdslisten mener, at pengene i højere grad burde prioriteres til den nære velfærd.

Dermed endte en budgetaftale med flere markante Velfærdslisten-aftryk alligevel uden listens underskrift.

For Kasper Fuhr Christensen var spørgsmålet i sidste ende, om budgettet i tilstrækkelig grad imødegår udfordringerne i folkeskolen. Det mener Velfærdslisten ikke, at det gør.

”Der var en mulighed for at sige: Nu vender vi udviklingen. Nu investerer vi for alvor i folkeskolen. Den mulighed blev desværre ikke grebet,” siger han.

Og netop folkeskolen blev dermed den væsentligste årsag til, at Velfærdslisten valgte at stå uden for budgetaftalen.