Læserindlæg af Svend Bak, formand for Socialdemokratiets Fællesledelse i Randers Kommune 

Vi har været gennem en periode, hvor diverse sager har udstillet Byrådet i Randers, som et noget specielt og ikke særlig respektabelt forum. Det ser desværre ikke ud til, at det er slut endnu og det er vi mange, som er godt trætte af – både i og udenfor byrådet !

Seneste skud på stammen er det voldsomme udfald, som Anders Buhl Christensen og Frank Nørgaard foretager i forhold til en talsmand for plejefamilierne.

Jeg ved ikke meget om de økonomiske dele af sagen, hverken for kommunen eller plejefamilierne. Men det er ikke svært at se, at hele humlen i sagen drejer sig om ualmindelig dårlig kommunikation. Og så gavner det ikke sagen at to ledende politikere som repræsentanter for et (lånt) byrådsflertal, udtaler sig hovent og nedladende, og oven i købet kaster med mudder.

Der er vel ikke noget mere demokratisk, end at stille op til byrådet, hvis man synes de siddende ikke gør det godt nok ? At gøre det til noget suspekt, er mudderkastning. Der er vel ikke nogen – i hele kommunen – der har de samme muligheder for at få genoprettet den gode tone, for at få kommunikationen sat på skinner igen – end netop gruppeformændene i V og O.

Det betinger naturligvis, at viljen og evnerne er til stede af, men den mulighed er vel nu forpasset – desværre!

På sidste byrådsmøde brugte venstremanden Jens Peter Hansen en formel, der hed ”Dum nok til at ville, dygtig nok til kunne”. Det blev sagt i en anden sammenhæng, men med de briller, bliver denne sag blot endnu værre.

Uanset hvem man repræsenterer i byrådet, må det være bolden man går efter, ikke manden, og den forpligtelse bliver ikke mindre af at man repræsenterer et flertal i byrådet, tværtimod!