Debatindlæg af Bent Lunø og Vitus Jordan. LEV Randers.

Når byrådet vedtager den ene politik efter den anden, bør politikerne også bruge disse politikker til noget. Ellers bliver det hele værdi- og meningsløs havregrød.

Senest i mandags, hvor en flot ‘politik for borgere med særlige behov’ kunne vinges af i byrådet. På selvsamme møde vedtog man så bare at sende en tsunami af nedskæringsforslag i høring i få uger; forslag, der ikke mindst rammer den målgruppe. Og det er uden begribelig sammenhæng.

Til budgettet for 2019 blev der knyttet en mekanisme, som gør, at de forskellige forvaltninger skal stille med besparelsesforslag på 0,5 procent i hvert af de kommende fire år. Man leder forgæves på kommunens uvejsomme hjemmeside efter en hvorfor-forklaring – så måske er det rigtigt, at det er en unødvendig selvvalgt plage, som kommunerne i Region Midt har pålagt hinanden?

Den byge af nedslag, der er kommet ud af det, er ganske forstemmende. Det virker, som om forslagsstillerne er gået grassat – uden at tage udgangspunkt i den række af fornuftige politikker, der ellers er vedtaget af byrådet.

Således også på omsorgs- og socialområdet, hvor der lægges op til, at indsatsen for borgere med særlige behov nu bliver tæppebombet med nedskæringer:

– Mindre bostøtte/mestringsvejledning

– Reduktion af personale i bofællesskaberne (endnu engang)

– Ændring af rengøringsstandarden fra to ugers interval til tre ugers interval

– Reduktion af personale i dagtilbuddene

– Ændring af betaling for handicapkørsel fra 30 kroner pr. tur til 40 kroner pr. tur

– Reduktion af mulighederne for fritidstilbud (Klub 85). Nedlæggelse?

– Henvisning til åbne rådgivningstilbud på det endnu ikke færdigombyggede center i Dronningborg uden ansat/tilknyttet personale.

– Nedlæggelse af Frivilligværket.

Mange andre kommunale områder får samme tur, så det er vist stærkt tvivlsomt, om der i kommunen findes mere end en håndfuld ansatte og borgere, der har overblik over, hvad der er i gære.

Desværre kan dette betyde, at der i ly af mørket kan blive gennemført nogle meget ringe besparelsesforslag uden den folkelige opbakning og forståelse, som giver kommunen sammenhængskraft. I sidste instans kan beskæringerne ikke alene ende med at blive meget dyrere for kommunen – men undervejs give helt urimeligt store personlige omkostninger for borgere og ansatte. Vi gyser ved tanken om samme fremgangsmåde i 2019. Og 2020. Og 2021.

Alene beskæringen på 25 procent af budgettet for Klub 85 er hovedrystende brutal. Det er helt enkelt for nemt og usselt at skære ned på handicapområdet. For det rammer en række søde og skikkelige medborgere, der netop ikke har tilstrækkelige evner til at sige fra, og som sjældent stiller krav.

“Kan vi ikke gøre det lidt bedre …”