Af Anders Henrik Jensen, Venstre

Borgmesteren i Randers melder nu ud, at vindmøller ikke er udelukket i kommunen. De må bare ikke stå ved Overgaard, hvor der ellers er dårlig landbrugsjord og fornuftig vind. Yderligere er der vand til 2 sider, hvilket betyder færre berørte naboer med begrænset færdsel i området.

Det efterlader et meget centralt spørgsmål om en bedre placering: Hvor så?

For hvis vi i Randers Kommune stadig vil den grønne omstilling, så kræver det konkrete placeringer. Vindmøller kommer ikke af sig selv. De skal stå et sted. Og hver gang et projekt bliver afvist et sted, så betyder det i praksis, at et andet lokalområde bliver næste kandidat.

Så hvem skal nu begynde at være nervøse for at få udsigt til vindmøller, solceller og tekniske anlæg? Hvilke borgere står for tur til at få ændret deres nærmiljø markant?

Det er her, det begynder at ligne politisk ansvarsforflygtigelse.

For samtidig ser vi et SF, der ynder at kalde sig grønt parti – men som igen og igen stemmer imod konkrete VE-projekter. Når det kommer til realiteterne, så er de ikke rød-grønne, men snarere rød-sorte. De vil gerne have grøn energi. Bare ikke i deres egen kommune eller i praksis.

Det er en gratis omgang at være “for klimaet”, hvis man konsekvent stemmer imod de løsninger, der faktisk skal levere den grønne strøm.

Resultatet er, at vi risikerer at stå med det værste fra begge verdener:
* Ingen lokal produktion af grøn energi
* Fortsat afhængighed af fossile brændsler eller import
* Og en usikkerhed for borgere, der ikke aner, om deres område er det næste i rækken

Borgerne i Randers fortjener ærlighed. Hvis man siger nej ét sted, må man også sige, hvor man siger ja.

Alt andet er politisk varm luft.