Vorup

To biltyve snuppet på fersk gerning i Randers

Et tip fra en borger fik i nat politiet på færten af to biltyve fra Nordjylland.

To unge mænd på 17 og 22 år fra Nordjylland blev i nat klokken 02.58 anholdt, da de blev truffet af politiet gående på Århusvej i Randers – i kort afstand fra en parkeret, stjålet bil.

Et vidne syntes, at en bils kørsel virkede mistænksom, og vedkommende kontaktet politiet, som sendte en patrulje til stedet. Her viste det sig, at den ene af de to gående mænd havde bilnøglen til den stjålne bil på sig.

Bilen var stjålet natten mellem søndag og mandag på Hammelmosevej i Tylstrup nord for Aalborg.

De to anholdte, der begge er sigtet for brugstyveri, bliver afhørt i løbet af dagen og herefter løsladt.

Kommentarer