Foreningsnyt

Swimteam Neptun tog medaljehøst med hjem fra Aalborg Cup 2023

Traditionen tro var Swimteam Neptun repræsenteret til ved Aalborg Cup 2023, hvor stævnet er vel afholdt, beværtningen i top, konkurrencen hård, og erfaringen god.

Af: Morten Aurvig Lystlund Brøndum

Og i år blev ingen undtagelse, hvor det også blev et rekordernes år for Swimteam Neptun.

I år kom vi hjem med 5 medaljer mere end sidste år og 7 finalepladser flere. Derudover slog Freja klubrekord på 200m ryg mens Frederikke tog en klubrekord på 100m bryst.

Medaljetagerne gik til Emma Kjær (en bronze), Laust Agergaard (5 guld, en sølv), Oliver Sommer (en guld, en sølv), Lea Skjærris Lund (en guld), holdkappen Malthe Pedersen, Lucas Kristensen, Laust Agergaard, Magnus Sørensen (bronze).

Ved siden af holdkapperne blev der svømmet mange flotte løb, der både udløste finalepladser, men også mange flotte løb, der finale eller ej, var meget tilfredsstillende.

Og ja, så stod STN da vist for årets alderspræsident, da cheftræner Morten Brøndum sprang i på brystdelen af herreholdkappen 4*50 holdmedley, da den blev sygdomsramt. Dermed gjorde Morten comeback til Aalborg cup efter 26 års fravær (Morten har været svømmer i både det hedengangne Neptun, men senere også i Aalborg svømmeklub). STNs herrehold vandt for øvrigt dét heat.

En stor flidspræmie skal sørme også gå til vores fantastiske frivillige!! Officials, chauffører, holdlederne – og måske lidt ekstra klap til dem, der sprang til i sidste øjeblik pga sygdom.

I er – ALLE – fuldstændigt fantastiske!!

Slutteligt, vores fantastiske sponsorer – I gør drømme mulige:

#mariagerapotek#sport24#bloddonerne#sparekassendanmark

#waterandwellnessranders#randerstalentogelite#teamdanmarktalentklasserne#randersrealskole

Kommentarer