Læserbrev af Michael Aastrup Jensen

Står religionen over dansk lov og må din datter selv bestemme, hvem hun vil have som kæreste. Det er to af de i alt fem spørgsmål, vi foreslår som en del af tildelingen af et dansk statsborgerskab. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt at dansk lov kommer før sin religion deler man ikke en af de mest grundlæggende værdier i Danmark. Statsborgerskabet er ikke noget man skal have per definition, sådan som andre partier mere eller mindre har hævdet gennem tiden. Statsborgerskabet er noget af det allerhelligste, vi som land kan tilbyde dem der vil os, vores værdier og vores samfundsindretning.
Derfor er det rimeligt, at stille simple spørgsmål til dem, der ønsker at blive danske statsborgere. For hvis man mener, at religion kommer før loven, så bryder man med den grundlæggende adskillelse af stat og kirke som vi har i Danmark. På samme måde er individets frihed til selv at vælge partner også en del af det at være dansker. Den sociale kontrol som vi har brugt generationer på at bryde op i Danmark skal ikke vinde indpas igen. Vi skal derfor også nøje overveje, hvem det er vi tildeler dansk statsborgerskab, men spørgsmålene kan ikke stå alene.

En motiveret ansøgning skal sammen med en samtale skabe klarhed over motiverne for at få dansk statsborgerskab. Det siger sig selv at man skal have de rette grunde for at ville gøre Danmark til sit nye land. En tysk statsborger der i det mest af sit liv er opvokset, uddannet og har valgt Danmark til, vil ikke få problemer. En ansøger, der kommer fra et land, hvor stat og kirke er smeltet sammen, hvor religionen sætter manden før kvinden og hvor ytringsfriheden er minimal, er dem som skal sig selv i øjnene. Det samme gør sig gældende, hvis en ansøger til statsborgerskab ikke ønsker at give en kvinde hånden. Vi stiller krav til dem der kommer til Danmark, fordi vi skal værne om de værdier vores samfund bygger på.