Randers Netavis kan i dag fortælle, at der ikke er politisk flertal for at skærpe dyreværnsloven, eller at forhøje strafferammen for vanrøgt af dyr. I øjeblikket er strafferammen maksimum 2 års fængsel.

En rundspørge til samtlige partiers dyrevelfærdsordførere viser, at et flertal i Folketinget ikke mener, at der er grund til at skærpe dyreværnsloven eller straffen for vanrøgt.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på den grove vanrøgtssag fra Gjerlev ved Randers, hvor politiet og Dyrenes Beskyttelse reddede 46 vanrøgtede hundehvalpe.

Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten tilkendegiver, at netop sagen fra Gjerlev beviser, at der er behov for lovændringer.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at ingen fra Konservative Folkeparti har været i stand til at gøre rede for partiets holdning. Det til trods for, at partiet besidder posten som landets justitsminister, og at partiet slår sig op som et parti, der prioriterer lov og orden.

Fra Socialdemokratiet siger fødevareordfører Simon Kollerup til Randers Netavis:

– Det gør ondt i hjertet, når man læser om de alvorlige sager med vanrøgt af hunde.  Den slags sager skal tages alvorligt, og der skal sættes hårdt ind mod de hvalpefabrikker, der ikke behandler deres dyr ordentligt.

– Jeg synes, det er et vanskeligt spørgsmål at vurdere strafferammen. Derfor vil jeg tage sagen op med ministeren for at få en juridisk vurdering af, om strafferammen er som den skal være, og om en ændring af dyreværnsloven kan komme på tale. Vi bør sikre, at der er en balance mellem dyremishandlingens karakter og strafferammen.

Radikale Venstres ordfører Sanne Bjørn er forfærdet over, at mennesker kan behandle dyr på den måde, men endnu mere beklageligt er jo at disse sager ofte handler om mennesker, der på den ene eller anden måde er kommet så langt ud, at de ikke kan overskue konsekvenserne af at opdrætte hvalpe.

– Her er det også min pointe at de mennesker der vanrøgter dyr naturligvis skal stå til ansvar for deres handlinger, men vi mener strafferammen bør blive uændret, oplyser Sanne Bjørn.

Heller ikke Liberal Alliance mener, at der er grundlag for at ændre loven:

– Jeg er af den opfattelse, at dyreværnsloven dækker de nødvendige aspekter til at kunne retsforfølge de implicerede i vanrøgt af dyr helt generelt og at straframmen er på det rette niveau, siger MF Carsten Bach.

– Medlem af Folketinget for SF Trine Torp har stillet spørgsmål til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, og svarene fra ministeren vil senere resultere i tiltag fra SF.

Christian Poll, folketingsmedlem for Alternativet erkender, at partiet endnu ikke har nogen politik på dyrevelfærdsområdet:

– Generelt mener vi i Alternativet, at straf sjældent har den ønskede effekt: At undgå, at gerningsmanden gentager sin adfærd efter straffens udløb. Straf kan ofte have karakter af samfundets hævn over gerningsmanden uden konstruktive elementer, der til det fælles bedste. Så mit gæt er, at når vi får udviklet politik på området, så vil vores bud i højere grad handle om det forebyggende, f.eks uddannelse og certificering og den slags, forklarer Christian Poll.

Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten er klar til at ændre dyreværnsloven og strafferammen.

MF Karina Due (DF) vil sætte fart på deres forslag om et dyreværnspoliti, og vil samtidig foreslå, at der skal kunne ske varetægtsfængsling i de grove dyreværnssager.

Maria Reumert Gjerding, folketingsmedlem for Enhedslisten vil arbejde for, at alle som handler med dyr, skal registreres, og at denne registrering bliver attraktiv for sælgerne, for at få styr på hundehandlerne:

– Vi har længe ønsket at styrke politiet, og oprettelse af et dyrepoliti, som specifikt skal beskæftige sig med sager der handler om dyr og overtrædelser af dyreværnsloven, fortæller Maria Reumert Gjerding, som understreger, at det er uacceptabelt, at dyreværnssager nedprioriteres, og at den aktuelle sag dokumenterer, at der er behov for handling.

Da det kun er Dansk Folkeparti og Enhedslisten som ønsker at skærpe dyreværnsloven må konstateres, at der ikke politisk flertal for skærpelser.