Livsstil og forbrug

Så mange millioner er der vundet i Region Midtjylland

Foto: Danske Spil A/S

Danske Spil har netop været igennem alle ti års danske vindere af minimum 1 mio. kroner i Eurojackpot, og dermed er alle millionerne talt op. Tallene viser, at 16 heldige borgere i Region Midtjylland har kunnet kalde sig Eurojackpot millionær.

Antallet af Eurojackpot vindere er talt sammen og viser nu, hvordan de svimlende milliongevinster i Eurojackpots historie har fordelt sig rundt om i landet.

Guldregn over landets mindste region

Når man zoomer ind på danmarkskortet for at finde det område, hvor der er fundet flest vindere, så stikker landets mindste region ud. Region Hovedstaden huser nemlig historisk flest Eurojackpot-vindere, hvor knap 750 mio. danske kroner er fordelt blandt vinderne i regionen.  

”Den sum tager nok pusten fra de fleste, men det gør os glade at se, at danskerne hiver mange milliongevinster hjem. Danskerne er jo gode til at drømme, så det er sjovt at se et samlet tal for, hvor mange, som får deres drømme opfyldt, når de spiller Eurojackpot. Region Hovedstaden giver de andre regioner i landet baghjul, og har historisk set haft flest vindere, siden vi startede med Eurojackpot i 2012,” siger Martin Dalsgaard Andersen, marketingdirektør i Danske Spil.

16 millionvindere siden 2012

Siden 2012 er der altså fundet flest vindere i Region Hovedstaden, hvor mere en 50 danskere har kunnet kalde sig Eurojackpot-millionærer. Region Midtjylland placerer sig på en 4. plads med 16 millionvindere for samlet 61 mio. kroner. Den største gevinst i regionen blev vundet i 2015, hvor en kupon fra Café Pitstop i Herning udløste hele 7,4 mio. kroner.

”Eurojackpot er noget helt særligt, fordi det med længder har de største gevinster i Danmark. Det er nok også det, der gør det så populært herhjemme. Hovedpræmien får os til at drømme om, hvad gevinsterne kunne gøre for os og vores nærmeste. Det er så store beløb, at alle drømme kan indfries, at vi hører om vindere, der med deres gevinster vil gøre en forskel for andre og fx støtte projekter i lokalområdet. Det er drømme plus mere,” siger Martin Dalsgaard Andersen.

Selvom de fleste danskere har vænnet sig til at tjekke lottokuponer fredag aften, så er det som noget nyt nu også muligt at drømme stort om tirsdagen. For nylig blev det nemlig annonceret, at der fremover vil være både tirsdags- og fredagstrækning, når den næste Eurojackpot vinder skal findes. Samtidig er maxpuljen løftet fra 570 mio. til gigantiske 750 mio. kroner. Det betyder, at vinder en dansker maxpuljen vil vedkommende på én gang overhale den samlede akkumulerede gevinst i Region Hovedstaden de seneste ti år.

Næste tirsdagstrækning er således tirsdag den 12. april, hvor 120 millioner kroner er på højkant.

Fakta om million-vindere siden starten i 2012

– Siden 2012 har 168 danskere vundet Eurojackpot milliongevinster for samlet små 2 mia. kroner.

– Der er vundet to gange i Føtex på Vesterbrogade i 2017 og 2018.

– Der er vundet fire gange i Kvickly på Torvet i Frederiksværk. I 2013 og 2018 samt 2 gange i 2017.

– Der er vundet fire gange på Grønland. Både i 2017, 2018, 2020 og 2021. En enkelt gang er der vundet på Bornholm, det var i 2020.

– Der er vundet 16 gange i København og Frederiksberg.     

– Den største gevinst til en dansker i Eurojackpot indtil videre var på lige godt 315 millioner kroner, og den tilfaldt en spiller fra Helsingør i 2015.

Millionvindere fordelt på region:

– Region Hovedstaden: 51 millionvindere for samlet 761 mio. kroner

– Region Sjælland: 22 millionvindere for samlet 205,5 mio. kroner

– Region Syddanmark: 21 millionvindere for samlet 80,3 mio. kroner

– Region Midtjylland: 16 millionvindere for samlet 61 mio. kroner

– Region Nordjylland: 10 millionvindere for samlet 171 mio. kroner

NB. Kuponer købt online er ikke inkluderet i denne oversigt.

Kommentarer