Populære youtubere kommer til Randers Storcenter
Kendte youtubere inden for dansk gaming, Vercinger og Dengo, lægger deres vej forbi Randers Storcenter på lørdag den 24. september. De har henholdsvis 149.000 og 101.000 abonnenter på YouTube, hvilket gør dem til nogle af Danmarks i øjeblikket mest populære youtubere på området.
Lørdag den 24. september kl. 11-14 holder Randers Storcenter meet’n’greet med Vercinger og Dengo, hvor det vil det være muligt at møde de kendte youtubere, få en selfie, autograf og købe deres nyeste merchandise. Vercinger og Dengo laver Dansk Gaming YouTube videoer, hvor de spiller for og med deres fans, som hører til den yngre målgruppe – børn mellem 6 og 14 år. De spiller blandt andet spil som: Minecraft, Fortnite og Roblox.
Eventet foregår på Store Torv i Randers Storcenter.
Kommentarer