Debat og politik

Politikere samles for at løse problemer med utryghed

Flere steder i landet skaber grupper af unge utryghed, fx på S-togsstationer, og regeringen er på vej med lovstramninger, der skal mindske problemerne. Men det er langtfra nok, mener Det Kriminalpræventive Råd, der nu samler politikere fra hele landet for at komme problemerne til livs.

Karantæne fra nattelivet, opholdsforbud fra bestemte områder og beslaglæggelse af værdigenstande. Det er hovedelementerne i et lovforslag, regeringen har fremsat for at øge trygheden og gøre op med blandt andet unge, der skaber utryghed i det offentlige rum.

Lovændringen ventes vedtaget den 20. maj, men tiltagene er langt fra nok. Der er behov for at sætte ind på flere fronter for at løse de komplekse problemer, mener Det Kriminalpræventive Råd. På en online-konference den 5. maj vil organisationen præsentere en række bud på, hvordan vi kan øge trygheden i Danmark. I samarbejde med retsordfører Jeppe Bruus (S), indbyder Det Kriminalpræventive Råd lokal- og landspolitikere til konference og debat.

– Vi har et problem med utryghed flere steder i landet. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Alle skal kunne færdes trygt i Danmark. Der er brug for at se på hele paletten af løsninger for at komme utrygheden til livs. Sammen kan vi gøre langt mere, langt tidligere, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.

Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen påpeger, at der er brug for, at Christiansborg og kommunerne samles om at finde løsninger – med afsæt i en dybere forståelse af årsagerne til problemerne.

– Der er desværre ingen snuptagsløsninger. Problemerne med utryghed og kriminalitet skal tage afsæt i de lokale forhold, og der er brug for både trivselstiltag i skolerne, sociale indsatser målrettet udsatte familier, forebyggende politiarbejde og beskæftigelsesindsatser for unge på kanten af samfundet. Når det hele spiller sammen, kan vi for alvor gøre noget ved problemerne, siger Vibeke Jensen, der bl.a. trækker på erfaringer fra indsatser i Gellerupparken og andre udsatte boligområder.

På konferencen præsenteres bl.a. konkrete løsninger for at få unge bedre integreret i positive fællesskaber, så de ikke hænger på fx S-togstationer.

– En hel del af de unge, der fx trækkes ind i bande- og rockermiljøer, har ikke haft succes i skolen, og nogle har været ekskluderet fra det sociale liv. Skolegang er en af de afgørende kriminalitetsfaktorer, som ofte undervurderes. Skolegang, der lykkes, er vigtig for at blive mønsterbryder. Skolegang, der ikke lykkes, og hvor barnet føler sig ekskluderet, kan være kriminalitetsfremmende, for vi mennesker søger altid steder, hvor vi oplever at høre til, siger Helle Rabøl Hansen, forsker ved Aarhus Universitet.

Derudover præsenteres resultaterne fra en ny ph.d.-afhandling, som peger på, hvordan man kan øge trygheden på landets togstationer.

– Der er en tydelig sammenhæng mellem stationens omgivelser og passagerers oplevelse af tryghed. Station og by skal behandles som en helhed, da det ikke kun er det fysiske miljø, der påvirker oplevelsen af tryghed i den kollektive transport, men også sammenhængen med et aktivt bymiljø og sociale udfordringer i nærmiljøet. Der er brug for, at vi ser transportknudepunkter som del af en større helhed, siger arkitekt Sofie Kirt Strandbygaard, som står bag undersøgelsen.

Det Kriminalpræventive Råds formand håber, at politikerne vil få blik for, at straf alene ikke løser problemerne om de utryghedsskabende unge, men at vi er nødt til også at arbejde med forebyggende tiltag.

– Vi håber, at politikerne vil tage de nye ideer til sig og føre dem ud i livet, så alle trygt kan bevæge sig rundt i det offentlige rum, siger formand for Det Kriminalpræventive Råd Erik Christensen.

Kommentarer