Kultur og events

Oplev Sylvester Larsen og Nåleøjet i Enslev Forsamlingshus

Efter mere end 2 år uden koncerter er det med store forventninger at Enslev Forsamlingshus byder velkommen til Sylvester Larsen & Nåleøjet.

Sylvester, der som bekendt er vokset op som søn af en folkekær Larsen, har faktisk i eget navn udsendt 8 albums. Det seneste ”Trolddom” har modtaget stor ros blandt publikum og i musikpressen.

“Det her album er et forsøg på at lave lettilgængelig pop med noget på hjerte”, fortæller Sylvester Larsen.

Sylvester har aldrig været sky for at lave popmusik med holdning. Med ”Trolddom” påtager Sylvester sig endnu engang ansvaret som en af Danmarks mest indsigtsrige pop-rock musikere med sans for den samfundsaktuelle melodi.

Teksterne kredser om tidens aktuelle emner som Sylvester indkredser med stærke holdninger og ikke mindst humor!

Rygraden i Sylvesters musik er fokus på den gode komposition, og jagten efter melodisk perfektion.

Sylvester Larsen bakkes op af hans band Nåleøjet.

Der er mulighed for spisning inden koncerten.

Kommentarer