Open by Night i midtbyen var et heldagsarrangement
Det gode fredagsvejr var optimale betingelser for Open By Night i Randers, og hele dagen var midtbyen fuld af aktiviteter, mens butikkerne lokkede med gode tilbud til de handlende.
Blandt de mange aktiviteter, var blandt andet Grand Opening af Familiehuset i Gråbrødrestræde, med kaffe og musik. På Slotspladsen var der sjov med ballondyr og rundt i gaderne var der minikoncerter med akustisk musik.
Føtex i Dytmærsken bød uddelte smagsprøver på grillmad og foran Friluftsland i Brødregade kunne man lave sit eget snobrød, mens man kunne smage sommerens iskaffe i Houmeden hos Kaffeagenterne.
Også Bilhuset Haldrup var rykket til midtbyen med udstilling af deres Nissan og Opel biler.
Klokken 16.30 var der X-factor stemning på Rådhustorvet, da Sigmund optrådte og Nybyggerne Lourdes og Nicolai kunne man møde i Houmeden og få gode ideer til indretning af sin bolig.
Efter koncerten med Sigmund var der et hæsblæsende ekstrem Trail Cykel show på Rådhustorvet, og en anden idræt kunne man opleve i Bunden af Torvegade – nemlig pole dance fra Ipole.
Kommentarer