Mellerup

Ny leder på Mellerup Friskole

Der var flere ting lavet om, da Mellerup Friskole i uge 32 bød velkommen til forældre og elever ved årets første skoledag. Årgangene var blevet udvidet til også at omfatte udskolingselever i 7.-9.klasse, og så var der en ny friskoleleder i spidsen for skolen.

– Det er aldrig kedeligt, at være på en friskole, udtaler Jörg Willen, som siden april måned har vidst, at han skulle tiltræde pr. 1. august, som ny skoleleder på Mellerup Friskole.

Elever, forældre og medarbejdere har længe vidst, at den nye leder var Jörg Willen, idet han inden sin tiltrædelse har deltaget i op til flere arrangementer på skolen, eller blot droppet forbi engang imellem.

– Det er så spændende alt sammen, og jeg ville bare gerne i gang med mit arbejde. Men det har først været fra 1. august, at jeg rigtigt tog over, siger den nye friskoleleder.

Jörg Willen er oprindelig fra Tyskland og flyttede til Danmark i 2006, hvor han blandt andet har arbejdet som lærer og friskoleleder. Han har en baggrund som speditør, og en kandidatgrad i økonomi.

Kommentarer