Debat og politik

Læserindlæg: Beskæftigelsen stiger i Randers

Debatindlæg af Simon Ødegaard Simonsen,
folketings- og byrådskandidat (V)

Glædelige nyheder fra Business Region Århus, hvor man på deres hjemmeside kan læse at i perioden januar 2014 til juni 2017, er der i Randers Kommune blevet netto 999 flere fuldtidsbeskæftigede, – en pæn stigning på +3,5%. Det går altså nu den rigtige vej!

Business Region Århus, der tæller de 12 omegnskommuner i og omkring Århus, har til sammenligning haft en gennemsnitlig stigning på +4,3% fuldtidsbeskæftigede i samme periode, godt trukket op af Århus Kommune selv, der ikke overraskende leverer den største vækst.

Randers Kommune ligger med en pænt vækst i den øvre halvdel, sammenlignet med de øvrige kommuner.

Øget fokus på erhvervsvenlighed og øget efterspørgsel i samfundet har bevirket, at firmaer har ansat flere i job. Ligeledes har vi netop her i Randers Kommune oplevet, at rigtig mange nye virksomheder vælger at etablere sig her og dermed også skabe nye arbejdspladser.

Alt sammen til glæde for kommunen og bedre muligheder for borgerne.

Kommentarer