Kvinde kom alvorligt til skade under brand
En 50-årig kvinde fik alvorlige forbrændinger under en mindre brand i hendes bolig på et ældrecenter Møllegade i Randers søndag aften.
Klokken 22.41 ringede personalet på ældrecentret 112, da de opdagede, at der var ild i en juledekoration i den 50-åriges hjem, og både politi, ambulance og brandvæsen ankom kort efter.
Der var gået ild i noget tøj, som den 50-årige havde på, og hun blev fløjet til behandling på hospitalet. Hun er umiddelbart uden for livsfare.
Der skete ikke større skade i lejligheden ved branden, der ikke havde nået at brede sig.
Ifølge den 50-åriges forklaring var hun ved at puste et lys i dekorationen ud, da flammen fik fat i hendes hår og tøj.
Kommentarer