Randers By

Knallertfører kørte seks-årig pige ned: Nu har 25-årig meldt sig

Den lille pige blev ramt af knallerten på Hadsundvej ved Infanterivej Foto: Google Maps

Østjyllands Politi har siden fredag ledt efter en knallertfører, der kørte en seks-årig pige ned. Nu har en 25-årig mand meldt sig.

“I går meldte en 25-årig mand fra Randers sig til Østjyllands Politi som værende den person, der førte knallerten. Manden er nu afhørt af politiet, der skal tage stilling, hvorvidt der skal ske sigtelse i sagen. Den 6-årige piges familie har fået at vide, at gerningsmanden har meldt sig,” skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den lille pige var på vej til børnehave med følgeskab af følgeskab af sin mor og storesøster, da hun blev ramt af knallertkøreren, som altså valgte at flygte fra ulykkestedet.

Påkørslen skete på stien på Hadsundvej ved Infanterivej kort før klokken otte fredag morgen, hvor den seks-årige blev hjulpet af tilfældige forbipasserende, mens en kvinde, der så uheldet, kontaktede politiet.

Pigen blev herefter kørt til Regionshospitalet i Randers, hvor lægerne kunne konstatere, at hun havde brækket hoften.

Kan du lide, hvad du læser? Så gå ind på Facebook og “synes godt om” Randers Netavis her

Kommentarer