Randers By

Klassiske biler i lange baner viste sig frem på Østervold i dag

Se billedserie Der var biler fra før 2. Verdenskrig og op til årgang 1985 at se på Østervold i dag lørdag. Og det gode vejr var med fra starten. Billedserie: Jan Szwed.

Vejret var med fra morgenstunden, da Dansk Vintage Motor Club i dag lørdag linede en perlerække af klassiske biler på plads på Østervold til skue for nysgerrige og interesserede randrusianere.

Med biler fra før 2. Verdenskrig og op til årgang 1985 var der rigtig meget at se på Østervold i dag lørdag.

Man kunne blandt andet se en VW type 2 fra 1964 som tilhører IB. B. Jakobsen fra Randers, en ombyget rød Morris Minor fra 1967 med sin stolte ejer gemmen 4 år og som har været med til at ombygge bilen. Henrik Justesen viste sin flotte blå Triumph TR4 fra 1961 og Villy Skovfoged kunne præsentere en gul NSU RO 80 fra 1974 med Wankel motor.

Der var også lejlighed til at se et stykke Randers-industrihistorie, idet HP-bilnostalgi.dk præsenterede sin helt unikke Sekura Mini, der efter 35 år igen ruller på egne hjul. Sekura Mini blev bygget hos Sekura A/S i Randers omkring 1982-83. Tegnet og bygget af den skotske designer Ray Innes.

Jo, der var masser af ædelt nostalgi at se på det traditionsrige træf på Østervold i dag.

Kommentarer