Debat og politik

Joan Knudsen: Det kan vi ikke være bekendt

Debatindlæg af Joan Knudsen, byrådskandidat for Socialdemokratiet i Randers

Jeg har fulgt en skøn pige siden hendes barndom, som nu er voksen og er flyttet hjemmefra. Hun er desværre kørestolsbruger og spastiker. 

I ungdomsårene fik hun et midlertidigt rehabiliteringsophold på Østerskoven ved Hobro. Dette botilbud blev bevilget efter Serviceloven § 107, og der var altid forskellige hjælpemidler til rådighed. Fx gåvogn, ståstativ, badebåre, kugledyne etc.

Nu, hvor hun er voksen, bor hun på et permanent opholdssted i Randers Kommune. Dette opholdssted er bevilget efter Serviceloven § 108. Det er et opholdssted, hvor man bare bor, og der er ingen hjælpemidler til rådighed.

Det betyder, at hun sidder i sin kørestol altid, altså lige bortset fra når hun sover.

Familien har naturligvis søgt om disse hjælpemidler til deres datter, men Randers Kommune har givet afslag. Afslaget bliver begrundet med, at det er behandlingsredskaber, hvilket kommunen ikke er forpligtiget til at stille til rådighed.

Det er fuldstændig grotesk, at en ung kvinde på den måde bliver lænket til en kørestol på grund af noget paragrafrytteri.

I det lille års tid hun har boet på opholdsstedet, er hendes funktionsniveau blevet væsentlig forringet, fordi hun ikke længere får stillet hjælpemidler til rådighed. Hendes spasticitet er blevet forøget, og hendes muskler svinder ind.

Alle borgere og offentlige myndigheder kender Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters motion om dagen. Disse anbefalinger tilsidesætter kommunen, når borgeren har et handicap. Så er det pludselig ikke nødvendigt med bevægelse.

Vi kan simpelthen ikke være bekendt at behandle vores i forvejen svage borgere sådan her.

Som bevægelseshæmmet har kroppen også brug for motion og at få styrket sine muskler, hvilket nemt kunne lade sig gøre, hvis altså der er et ståstativ, en gåvogn og lignende til rådighed.

En krop, der ikke bliver strakt ud og får motion, bliver til en ødelagt krop, som kræver ekstra og fordyrende behandling. Det bliver en anden kasse, der får udgiften, men for vores samfund bliver udgiften samlet set dyrere for os alle, og livskvaliteten bliver endnu ringere for vores svage borgere.

Den socialdemokratiske tankegang er netop, at vi skal tage os af hinanden. Det giver et stærkt fællesskab. Det vil jeg arbejde for.

Kommentarer