Randers By

Indbrud ved flere kirker i Randers-området

Råby Kirke har fået stjålet deres plæneklipper i forbindelse med nogle indbrud begået mod flere kirker i Randers og omegn.

Østjyllands Politi modtog onsdag fire anmeldelser om indbrud i kirkebygninger i Randers-området. Indbrud, der alle er begået i løbet af tirsdag aften eller natten til onsdag. 

I Havndal havde gerningsmændene brudt ind i graverhuset, men havde umiddelbart ikke stjålet noget. Det samme var tilfældet ved Randers Kirken på Niels Ebbesens Gade.

I Sødring, der ligger tæt på Havndal, var der stjålet nogle haveredskaber fra kirkekontoret, der var brudt op. Der havde også været indbrud i et udhus ved Råby Kirke, hvor der var stjålet en hækkeklipper.

Kommentarer