Magaxin •

Hvem tegnede pladsen omkring frihedsmonumentet?

ANNONCE

I 1946 blev der udskrevet en konkurrence om et mindesmærke i Randers, og den blev vundet af billedhuggeren Anker Hoffmann sammen med arkitekten Arne Jacobsen. Hoffmann skulle stå for skulpturen, Jacobsen for omgivelserne. Det er den arbejdsdeling, folk går forbi i dag, når de kommer op ad Skovbakken: skulpturen ser man, men selve pladsen omkring den er også tegnet.

Jacobsen (1902-1971) er kendt for helt andre ting. Aarhus Rådhus, som han tegnede sammen med Erik Møller og stod færdigt i 1942, ligger en halv times kørsel væk, og hans møbler står i dag i danske hjem, på hoteller og i lufthavne verden over. En brugt Arne Jacobsen lufthavnssofa er ikke et sjældnere syn end en Y-stol ved et spisebord. Men uanset opgavens størrelse arbejdede han på samme måde, og det er dét, Randers-opgaven viser.

Monumentet på bakken

Monumentet for frihedskampens faldne i Randers Amt blev afsløret den 5. maj 1949, fire år efter befrielsen. Anker Hoffmanns skulptur viser en ung kvinde, der strør blomster ud over jorden. Placeringen højt på Skovbakken var ikke tilfældig, og det er her, arkitektens del af opgaven træder frem: adgangsvejen, terrænet og pladsen foran skulpturen er tænkt sammen med den, så figuren står for enden af et forløb i stedet for at være stillet et sted.

Den slags arbejde bliver sjældent noteret. Et anlæg har ingen facade, folk kan pege på, og navnet på den, der tegnede det, står ikke på nogen sokkel.

Alligevel er det den samme tankegang, der ligger bag alt, hvad Jacobsen lavede. Rummet og det, der står i det, hørte sammen og blev tegnet i ét forløb frem for hver for sig. I praksis betød det, at han lige så gerne tegnede en trappe, et dørgreb eller en stol, hvis opgaven krævede det, og at han sjældent overlod den slags til andre.

Fra terminal til dagligstue

Ti år senere fik han sin største opgave af den type. Til SAS-projektet i København stod han for både bygningen, indretningen og møblerne, og Serie 3300 kom ud af netop det arbejde. Fritz Hansen lancerede serien i 1956, og den består af en lænestol og modulopbyggede sofaer til to, tre og fire personer. Topersoners-udgaven har modelnummer 3302.

Serien fik sit danske øgenavn fra terminalen. SAS-luftterminalen i indre København åbnede i 1959 og hotellet året efter, og fordi rejsende sad i sofaerne, mens de ventede på bussen ud til Kastrup, blev de kaldt lufthavnssofaer. Navnet hang ved, længe efter at terminalen var lukket. Konstruktionen forklarer, hvorfor de holdt til den brug: stellet er tynde stålrør, og de polstrede sæder ligger oven på det uden at skjule det, så det er tydeligt, hvad der bærer hvad. En sofa til et offentligt venterum skal tåle mange mennesker og flyttes, når gulvet skal vaskes, og begge krav er stadig aflæselige i møblet.

Hvorfor står de gamle møbler så godt i nye boliger?

Fordi de er lave og lette og lader rummet blive ved bag dem. Et møbel fra den periode dækker sjældent et helt gulvfelt, og der er luft ind under det, hvilket får selv en lille stue til at virke mindre proppet. Det er også derfor, at netop klassiske møbler fra 1950’erne og 60’erne fungerer i nyere lejligheder med små rum, hvor tunge polstermøbler hurtigt lukker det hele til.

Der er en anden grund, som sjældent bliver nævnt. Møblerne blev tegnet til rum med mange mennesker i, og de tåler derfor både at blive flyttet rundt og at blive brugt hårdt. Det er en fordel i en bolig, hvor møblerne skifter plads flere gange om året.

Vil man have fat i en original fra perioden, går vejen gennem markedet for brugte danske møbler, hvor der findes forhandlere med netop den specialisering, blandt andre KLASSIK i København. Sofaerne fra Serie 3300 har som regel haft et arbejdsliv bag sig i en reception eller et venteværelse, inden de nåede frem til en privat stue, og betrækket er tit skiftet undervejs. Stellet er derimod det samme, som da sofaen forlod fabrikken.

Jacobsens navn står hverken på pladsen i Randers eller under sofaen. Arbejdet gør det.

 

Kommentarer