Kultur

Husmoderafløseren: Erstatningsmor og husmor?

Husmoderafløsere i 1950’erne var fagligt organiseret under Husligt Arbejderforbund. Her ses fire damer fra Husligt Arbejderforbund i Randers, der deltager i Fagenes Fest på Randers Stadion den 1. maj i 1955. Hvem kunne hurtigst piske æggehviden stiv? Fotokilde: FOTOMAX, Randers Stadsarkiv

Måske ved du knapt, hvad en husmoderafløser er, men for 50-60 år siden kunne hun være den, der reddede en familie fra opløsning!

Husmoderafløseren var praktisk talt en redningsplanke, når kvinden i huset lagde sig syg, skulle føde eller på anden måde ikke kunne passe sit job med tøjvask, madlavning og børnepasning.

Nu kan du komme til et fascinerende foredrag og efterfølgende snak om husmoderafløsernes – ofte utaknemmelige! – arbejde i de østjyske hjem i 1940’erne, 50’erne og 60’erne.
Billet købes på museets hjemmeside, og der serveres kaffe, te og kage til foredraget.

Foredrag: Husmoderafløseren – en midlertidig erstatningsmor og husmoder? torsdag den 22. oktober 2020 kl. 15 – 16.30 på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers.
Billet 50 kr. inkl. kaffe og kage. Købes på museumoj.dk under ”Kalender”.

Historiker Inger Lyngdrup Nørgård fortæller om husmoderafløsning og om sporene af afløsernes arbejde, der optræder i Randers Stadsarkivs store samling.

– Husmoderafløserne holdt gennem årtier sammen på hjemmene, når moderen og hustruen ikke kunne. Dermed varetog de vikarierende kvinder en meget vigtig funktion for de enkelte familier men også for hele samfundets sammenhæng og dynamik. Husmødrenes arbejde blev simpelthen taget seriøst, viser denne ordning med husmoderafløsere! – siger Inger Lyngdrup Nørgård.

Inger Lyngdrup Nørgård fortæller i foredraget om, hvad en husmoderafløser præcist var, og hvilke opgaver hun skulle løse i folks private hjem.

Holdt familien sammen
I 1949 kom der loven om husmoderafløsning, som Randers Kommune valgte at benytte. Hvad var det for nogle tanker, der lå bag ideen om at sende husmoderafløsere ud i hjemmene, når det kneb?
Inger Lyngdrup Nørgård fortæller, at der var flere argumenter fremme. Nogle mente, at det var samfundsbevarende og godt for det enkelte menneske at holde sammen på familier i den periode, hvor husmoderen for eksempel var syg eller på barsel. Det var også billigere for staten og kommunerne at tilbyde familierne husmoderafløsning i stedet for at sende børnene på børnehjem!

Husmoderafløserne satte spor
Som historiker og arkivar på Randers Stadsarkiv har Inger Lyngdrup Nørgård haft hænder og hoved nede i en guldgrube af informationer om fortidens husmoderafløsere. Samlingen rummer tydelige spor af deres arbejde.
Der er spor af husmoderafløsningen i byrådsforhandlinger, i det social udvalg og i protokoller, som blev ført over, hvilke hjem i Randers og omegn, der modtog husmoderafløsning. Hvad kan disse arkivalier fortælle os her i 2020? Det vil Inger Lyngdrup Nørgård give sit bud på til foredraget.

Og så er der snak, kaffe og kage!
Efter foredraget er det tid til kaffe, kage og en god snak om husmoderafløsere og deres arbejde. Måske har du selv engang været husmoderafløser og kan fortælle om det. Måske kan du huske, at man i din familie i en periode havde en husmoderafløser. Eller måske er du bare fascineret af historien om en lidt overset og måske ikke ret værdsat gruppe af kvinder, husmoderafløserne, som tidligere gjorde et stort stykke arbejde i de danske familier.

På grund af Covid 19-restriktioner er der et begrænset antal billetter.

Kommentarer