Randers By

Her kan man nyde – og ikke lide – for skønheden

Indehaverne af Beautiful Balance Christian– og Lise-Lotte Michelsen kan den 21. februar fejre ét års jubilæum, og står hver dag klar til at give behandlinger eller give rådgivning til klinikkens kunder.

Klinikken »Beautiful Balance« på Vestergade 12 i Randers får mange nysgerrige blikke fra folk som passerer stedet, og lige så mange stiller spørgsmålet: Hvad mon der sker derinde?

I forbindelse med den kommende ét års jubilæum har Randers Netavis besøgt klinikken, og kan fortælle, at et besøg er forbundet med stort velbehag, og at alle kunder, som forlod stedet mens avisen var der, gik der fra med et stort smil om munden.

Det første der møder én når døren åbnes, er en meget speciel disk, med en ligeså speciel udsmykning. Disken fik klinikken i åbningsgave den 21. februar 2017 af Randers Autoindretning.

På disken står en buket blomster, som er kreeret af ingen ringere end den landskendte blomsterbinder, kongelige hofleverandør Bjarne Als, fra Bering Blomster i København, som i øvrigt også står for klinikkens juleudsmykning.

Klinikkens kunder modtages i hyggelige rammer.

Klinikkens reception er et stort lyst og venligt rum, som mest af alt minder om en hyggelig dagligstue. Man føler sig velkommen i samme øjeblik, at døren åbnes, og man bliver modtaget af et smilende personale, som viser sig at være fuld af humor.

Indehaverne Christian– og Lise-Lotte Michelsen står hver dag klar til at give behandlinger eller give rådgivning, hvis der er tvivl om hvilken behandling som er nødvendig.

De fleste har allerede en idé om formålet med besøget. Måske en tatovering som skal fjernes. Man har et ønske om at tabe sig eller få fjernet de rynker, som har irriteret så længe.

En af klikkens klienter, Anja Suhling får her fjernet tatovering på lænden.

Mulighederne er mange, og Beautiful Balance er i stand til at hjælpe med langt de fleste af det der betegnes som skønhedsfejl, og som generer mange. Kunderne kommer med kosmetiske problemer, fordi små og store skønhedsfejl kan påvirke selvværdet.

Klinikken er meget alsidig hvad angår behandlinger. Her findes mange forskellige apparater. Herunder diverse laser-maskiner.

Ved hjælp af laser er det muligt at slippe af med akne, som generer især de unge. Arvæv kan også fjernes med laser.

Laserbehandling kan ligeledes genskabe en mere ensartet hud, og derved fjerne pigmentforandringer.

Har man taget for meget sol, rødme eller kar-sprængninger er laseren også en god, effektiv og smertefri behandling uden bivirkninger.

Hårfjerning er også en mulighed, og som noget relativt nyt kan laserbehandling også benyttes til hårtransplantation.

Som noget helt nyt kan laser benyttes til tobaksafvænning. Ifølge Christian Michelsen skal der kun to behandlinger til, før rygetrangen er væk.

Indehaverparret fortæller videre, at Carbon peeling er en 100 procent sikker og smertefri metode, hvor huden vil blive mere glat og frisk at se på allerede efter den første behandling. Metoden passer til alle hudtyper i alle aldre. En creme med hvedekim smøres på huden. Den trækker dybt ned i huden og trækker urenheder og snavs ud fra dine porer. Når laseren aktiverer carbon-partiklerne, forøges produktionen af bindevæv i huden.

Her er det Helle Andersen fra Jebjerg, der får en fedtfrysning.

En af de store nyheder indenfor skønhedsbranchen er fedtfrysning. Man nedkøler med en maskine fedtvævet til -10 grader i en times tid og i løbet af to-tre måneder bliver fedtcellerne nedbrudt, og det svinder 20-25 procent. Derfor har metoden vist gode resultater ved f.eks. ”mormorarme” og appelsinhud. Fedtfrysning vil på sigt kunne erstatte fedtsugninger, som kræver kirurgiske indgreb. Behandlingen er simpel, og giver et permanent resultat.

– Fedtfrysning er dog ikke et frikort til at leve usundt, understreger Christian Michelsen.

Beautiful Balance benytter også metoden Coollifting. Det er et revolutionerende system, der udfører en CO2 behandling under kraftig tryk og lav temperatur. Derfor kan coollifting f.eks. fjerne hængende øjenlåg uden risiko for betændelse.

– Vi har faktisk haft en klient som i anledning af sin 80 års fødselsdag gav sig selv en coollifting i fødselsdagsgave fortæller Lise-Lotte Michelsen.

– Hun ville gerne af med det som hun kaldte sin ”ande-røv” griner indehaveren. Og det lykkedes selvfølgelig.

En anden behandlingstype er bodywrap. Den har også til formål at tabe sig mindst 15 centimeter sammenlagt i løbet af blot to timer.

– Hvis ikke kunden har tabt sig mindst 15 centimeter, så får han eller hun pengene retur betoner Christian Michelsen.

Sidste skud på stammen af apparater er en lille pen, som kan fryse med -92 grader. Det kan bl.a. fjerne vorter og andre gevækster. Dermed kan den lange ventetid på at komme til en hudlæge reduceres kraftigt.

Rocan Torreon Cabasan vil gerne være kosmetisk sygeplejerske, og arbejder på deltid ved Beautiful Balance.

I Beautiful Balance bliver sikkerheden taget meget alvorligt. Derfor er det standard, at der oplyses om hvilket medicin som tages, og fortælles om eventuelle sygdomme. Samtidig skal der i nogle tilfælde afleveres en erklæring fra en hudlæge for at være sikker på at der ikke er cancerceller i huden.

– Vi sætter kundernes sikkerhed i top, og derfor behandler vi f.eks. ikke modermærker eller åreknuder oplyser Lise-Lotte Michelsen.

Derfor sørger de også for, at samtlige apparater og maskiner er af den bedste kvalitet, og at de er helt opdateret med hensyn til uddannelse.

– Vi har et dejligt job, fordi vi gør kunderne lykkelige, siger de to indehavere enstemmigt.

– Hver dag får vi positive tilbagemeldinger fra kunderne, som nogle gange kun kommer fordi det er hyggeligt og dejligt at få behandling, konstaterer Lise-Lotte Michelsen.

Der kommer kunder helt fra Hjørring og Ringsted, men hovedparten kommer fra Kronjylland og Djursland. Kommer man i bil har Beautiful Balance gratis parkering.

Det vurderes at skønhedsbranchen vokser omkring 32 procent om året. Hvis man besøger Beautiful Balance vil det ikke undre nogen.

Den 21. februar på Beautiful Balance’s et års fødselsdag, vil der være gode tilbud, som indtil videre er en velbevaret hemmelighed.

Vil man vide mere om de forskellige behandlinger, kan der findes flere oplysninger på klinikkens hjemmeside.

Alle er også velkomne til at kigge forbi, og få en gratis og uforpligtende rådgivning.

Kommentarer