Harridslev

Harridslev Brugsforening fylder 125 år

Brugsuddeler Søren Habekost. Foto: Randers Netavis.

På trods af en øget og hård konkurrence i dagligvarebranchen i Danmark vil Brugsen også være her om 125 forudser uddeler Søren Habekost.

Dagli’Brugsen i Harridslev er den lokale dagligvarebutik for et stort område nord for Randers, hvor der gennem en del år er forvundet mange lokale butikker.

– Her i Harridslev har Brugsen en rigtig stor opbakning fra en stor og loyal kundekreds i hele det område, som butikken ligger i, siger uddeleren.

– Vi har mange kunder, der gennem årene trofast har handlet i Brugsen, og det er også glædeligt at se, at der er så mange yngre kunder og tilflyttere til området, som ser værdien i at have en god og stærk dagligvarebutik i nærområdet, forklarer Søren Habekost.

Uddeler Søren Habekost oplyser, at Brugsen værdsætter den gode opbakning og det tætte samarbejde. Han lægger stor vægt på god kundeservice, gode varer til en fair pris og støtte til lokale foreninger, forsamlingshuse, sommerfester og andre arrangementer i lokalområdet.

Sekretær Benny Knudsen mener, at det nu handler om at konsolidere forretningen i Harridslev. Dagligvaresalget er den helt store og vigtigste grundforretning, men også plads til forskellige serviceydelser so udlevering af pakker via Postnord og GLS, salg af medicin og muligheden for at sidde i Brugsen og få en lille nabosnak over en kop kaffe og et stykke brød fra bake-off sortimentet.

På 125 år der sket enorme forandringer i dagligvarehandelen. Fra den spæde start, hvor personalet i mange år afvejede mel og gryn, havde levering af korn og foderstoffer på paletten til udpræget selvbetjening og kunderne måske først møder personalet ved kassen.

Fødselsdagen fejres i morgen søndag den 8. oktober fra klokken 9 – 20.

– Vi har overraskelser, vilde jubilæumstilbud og selvfølgelig jubilæumskage til alle vores gæster. Vi håber så meget, at mange vil kigge ind til os, indskyder uddeler Søren Habekost.

Lørdag den 28. oktober afholder Harridslev Brugsforening 125 års jubilæumsfest i Korshøjallen. Her serveres en 3 retters menu, og der er efterfølgende dans til and Petrols. Forinden sørger DJ Peter Dalsgaard for at skabe en festlig stemning.

Billetter til festen kan købe i Dagli Brugsen i Harridslev.

Kommentarer