Randers By

Har du savnet fællesskab under Covid19 krisen? Og har du lyst til nye oplevelser i fællesskab med ligesindede?

Event – og trivselskoordinator, Sanne Nordtorp petersen. Foto: Selvhjælp Randers.

Så tilbyder Selvhjælp Randers nu forskellige aktiviteter til dig! 

Med midler fra Slots- og Kulturstyrelsen, 1000 nye fællesskaber, har Selvhjælp Randers fået midler til at gennemføre en række aktiviteter af forskellig karakter til mennesker over 21 år, som har savnet fællesskab under Covid19 krisen. 

Sammen er vi stærkere!

Under Covid-19 krisen har mange oplevet, at savne fællesskab og indhold i tilværelsen. Der har været mange restriktioner og hverdagen har set meget anderledes ud end normalt. Det har betydet, at mange mennesker har følt sig alene. Daglig leder af Selvhjælp Randers, Majbritt Bargsteen udtaler om dette:

Det er helt fantastisk, at vi har fået midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til at gennemføre en række aktiviteter ved Selvhjælp Randers. Mange mennesker har følt sig ensomme under Covid19 krisen. I Selvhjælp Randers vil vi meget gerne imødekomme dette ved at have fokus på oplevelser og fællesskab af forskellig karakter.”

Derfor tilbyder Selvhjælp Randers i løbet af de næste måneder netop oplevelser og fællesskab til mennesker over 21 år.

Aktiviteterne som Selvhjælp Randers har fået midler til at gennemføre spænder bredt og appelerer til en bred målgruppe. Event – og trivselskoordinator ved Selvhjælp Randers, Sanne Nordtorp Petersen, glæder sig til at komme i gang med aktiviteterne og udtaler:

Sammen med kendte frivillige i Selvhjælp Randers, vil vi søge at skabe nogle indholdsrige aktiviteter for borgere i Randers, som har savnet fællesskab under Covid-19 krisen. Jeg glæder mig til at møde deltagerne og komme igang med aktiviteterne.

Sanne vil selv deltage ved mange af aktiviteterne.

Er du til stand up paddle eller en rolig sejltur på Randers Fjord? 

Selvhjælp Randers vil tilbyde en bred vifte af aktiviteter i løbet af efteråret 2021. I september og oktober vil vi tilbyde Stand up Paddle, kanosejlads og teambuilding. I oktober/november vil vi tilbyde et yogaforløb samt to sejlture med Lille Bjørn den 27. og 28. september. Der vil også blive afholdt 4 ture til Randers Regnskov i november/december.

Om den brede vifte af aktiviteter der tilbydes udtaler Majbritt Bargsteen, Daglig leder ved Selvhjælp Randers:

Vi håber, at mange borgere i Randers vil have interesse for at deltage i vores aktiviteter. Vi ser frem til at møde nye borgere, som måske også kan få gavn af de mange andre tilbud vi har i Selvhjælp Randers. Blandt andet vores netværks – og trivselsgrupper.”

Et bredt samarbejde med forskellige aktører 

Selvhjælp Randers gennemfører ikke aktiviteterne alene, men i tæt samarbejde med blandt andet Stanley Schmücker fra Greenadventure, som bidrager med instruktørtimer ved Stand up Paddle, kanosejlads og teambuilding. Ligesom yogainstruktør, Anja Kristensen, vil undervise på yogaforløbet. 

Kommentarer