Randers By

Grønvang Grill genåbnet med fuld musik

Den røde løber var rullet ud, og på slaget 13.00 i dag fredag blev dørene åbnet til det ny-renoverede Grønvang Grill på Grenåvej.

Det nye indehaverpar Mette Holme og Claus Andersen bød alle gæster velkommne og Viceborgmester Claus Omann Jensen klippede det røde bånd for at markere åbningen.

– Nu, hvor jeg ikke er borgmester mere, er det ikke så tit jeg klipper røde snore mere, men da jeg fik muligheden i dag, kunne jeg kun sige ja. Jeg er kommet her i mange år, og jeg kan ikke huske, hvor mange gange jeg har spist en af de imponerende isvafler fra Grønvang, indledte Omann.

Han spøgte samtidig med, at han var noget skuffet over, at isvaflerne ikke var på programmet i dag, men først kommer senere, når vejret bliver lidt mere forårsagtigt.

– Men så bliver der jo bare en anledning til at komme herude en gang mere, sagde viceborgmesteren.

Herefter bød Claus Andersen gæsterne velkomne og inviterede alle de fremmødte inden for, hvor der var disket op i den tilhørende pavillon med øl, vand og live-band.

Grønvang Grill er åbnet – og randrusianerne kan igen droppe forbi det kendte spisested.

Kommentarer