Debat og politik

Her går det jo godt, men ak nej!

På byrådsmødet i Havndal den 6. marts diskutterede et andet medlem af styregruppen ivrigt med borgmester Claus Omann om forholdene for plejefamilierne i Randers.

Debatindlæg af Søren Mikkelsen, medlem af styregruppen for familieplejere

Her går det jo godt, men ak nej!

Ren nysgerrighed, almen interesse og min deltagelse i styregruppen for familieplejere i Randers, gjorde at jeg deltog som tilskuer/lytter i det sidste byrådsmøde.

Jeg gik derfra med en dyb undren, en undren over hvor lidt fakta og baggrundsviden der er lagt frem i sagen om den nye horrible vederlags fastsættelse for plejefamilier.

En række tanker og spørgsmål er dukket op.

Hvordan kan et (ansvarligt) byrådsflertal vedtage en besparelse på et område hvor kommunen i forvejen er en af de absolut dårligst betalende i kongeriget ?
Fakta: på landsplan bruger kommunerne plejefamilier i 56% af anbringelsessagerne, i Randers er det hele 66,8 %, dvs at der i Randers allerede ”spares” da der ikke anbringes ret mange børn og unge på institutioner, men i stedet bruger man den langt billigere familiepleje. Bare til info så koster en plads hos en plejefamilie under en 1/3 del af en institutionsplads

En anbringelse i en plejefamilie koster på landsplan 500.000kr pr barn. I Randers, inden den helt absurde spare øvelse kostede det ifølge kommunens egne tal 38.300 kr. pr. barn.

Tal kan altid diskuteres men de rammer en god stor pind igennem påstandende om at vi i forhold til andre kommuner er og har været overbetalte!

Hvor belastede er så de børn og unge der anbringes og er blevet anbragt siden barnets reform trådte i kraft.
Det kunne byrådsflertallet have fået et reelt svar på ved at læse et par letlæste sider i bogen om barnets reform, der står krystalklart at de børn og unge som anbringes, klart er mere belastede end tidligere, tal fra SFI viser det samme.

En indikator er f.eks at antallet af børn/unge der modtog eksempelvis medicinsk behandling for ADHD steg fra 6.312 børn i 2005 til 24.743 børn i 2009 og ja det er steget drastisk siden.

Lige som den helt simple logik, at når man i flere år har valgt at flytte børn fra døgninstitutioner til plejefamilier, allerede har rykket belastningsgraden hos plejefamilierne i vejret !

Det betyder at flere af de anbragte børn er afhængige af, at der er mindst en tilgængelig voksen i plejefamilien døgnet rundt, dette står i skarp kontrast til de nedskæringer plejefamilierne er blevet udsat for, her er der med et pennestrøg og oftest uden en opdateret faglig begrundelse skåret 70% af fuldtids familiepleje pladserne væk.

Det giver anledning til mit næste spørgsmål.

Kort sagt er det politisk bestemt at der ses stort på hvordan den ”rigtige honoreringsmodel implementeres” med hensyn til det faglige grundlag, eller er det en forvaltningsbeslutning, at der ses stort på det faglige grundlag i forbindelse implementeringen?
Her tænker jeg på behandlingsplaner, handleplaner, børnesamtaler og opfølgningsmøder og nej svaret med at der anvendes ”de nyeste tilgængelige oplysninger” er ikke godt nok, når de er op til 8 år gamle.

Her har andre kommuner lavet et grundigt forarbejde, hvor det præcist er beskrevet hvordan det skal gøres, endda i skemaform, og den nye honoreringsmodel er oftest indført for nye kontrakter for netop at sikre den gode anbringelse og ikke som en voldsom spareøvelse.

Baggrunden for mit spørgsmål er grundet i de mange tilbagemeldinger der er kommet fra mange af kollegerne også mange af dem der ikke tør stå frem.
Fra alle har det lydt at de ikke har modtaget en reel begrundelse for ændringen af aflønningen. Det har ikke overhovedet været muligt at få faglige svar, svaret har i for mange lydt ”det får i ikke og ingen har fået det, i vil alligevel ikke bryde jer om det” det må være åbenlyst at så står vi som medarbejdere, uden en anelse om hvad der ligger til grund, for det vi skal arbejde med hos de børn og unge som har krav på at få den allerbedste chance.
Et andet svar der går igen er ” jeres aflønning er politisk bestemt”, hvor efterlader det lovgivningen på området, barnets tarv og medarbejdertilliden.

Udvalgsformanden har flere gange i pressen med stor ”viljestyrke” fastslået at der er styr på sagerne, jeg spørger igen i hvor mange anbringelsessager er der fortsat uorden i de lovpligtige forhold som skal være i orden jvf. lov om social service ?
Hvis alt ser ud til at være i orden, står jeg og styregruppen gerne til rådighed, for de meldinger vi har fået svarer ikke til formandens ”glansbillede”.

Så dukkede der en kommentar op fra et medlem af byrådsflertallet gående på at hvis man ikke kan blive enig om det nye vederlag, ja så kunne man jo bare sige op, det er næsten rigtigt og det viser endnu engang at det halter med etikken, basal viden og realitetssansen.
Det er nu ikke dyr, eller maskiner vi er ansat til at passe, det fremgår rent faktisk af lovgivningen at økonomi ikke må ligge til grund for at et familiepleje forhold ophører.
Realitetssansen mangler da helt ! Vi kan ikke som ansvarlige mennesker ”bare smide” vores børn og unge ud, bare fordi et byrådsflertal begår tåbeligheder! Så får vi som plejefamilier ofte problemer med det sociale tilsyn, som vi er godkendt af.

Basal viden hvor er den! Vil en eller anden fra byrådsflertallet være så venlig at forklare det gavnlige og hensigtsmæssige i at rykke anbragte børn og unge op med rode, for at flytte dem med baggrund i en endog yderst tvivlsom spareøvelse ?

Så nu mangles der bare at der kommer ordnede forhold, at det utrolige kommer til at ske at den lovgivning som i sidste ende er til for at beskytte de anbragte børn og unge bliver overholdt, at vi som medarbejdere igen får tillid til Randers kommune. (det sidste har desværre lange udsigter)

Konklusionen må derfor efter mange måneders kaos og rod være :

DET ER STADIGVÆK EN OMMER !

Kommentarer