Regeringen præsenterer nu den første officielle vurdering af, hvordan danske forbrugere, erhvervsliv og myndigheder på forskellig vis påvirker de globale udledninger. Rapporten viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er på 61 mio. ton CO2, men samtidig slår den fast, at Danmark yder en stor international indsats, der nedbringer udledningerne markant i andre lande.

Med klimaloven besluttede et bredt flertal i Folketinget, at der årligt skal laves en samlet vurdering af den klimapåvirkning, som danske aktiviteter giver anledning til, og som ikke tælles med i de nationale udledninger. Den globale afrapportering indeholder både en vurdering af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og et overblik over Danmarks internationale indsats på klimaområdet.

”Rapporten bliver et vigtigt redskab i vores videre arbejde med den grønne omstilling – både herhjemme og ude i verden. Den viser, hvordan vi som land påvirker klimaet på godt og ondt. På den ene side gør vi meget godt, der påvirker positivt mange steder i verden. Samtidigt må man også ærligt sige, at vi som et rigt land med et højt forbrug jo har et højt klimaaftryk per indbygger”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er udtryk for den udledning, forbruget af varer og tjenesteydelser i Danmark medfører. Det er beregnet til at være 61 mio. ton CO2 om året, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker udleder 11 ton CO2. 60 procent af det samlede aftryk stammer fra privatforbrug som fx indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie. Klimaaftrykket er faldet med 25 pct. siden 1990, hvilket primært er drevet af et fald i udledninger i Danmark. 

Rapporten viser også, at Danmark er med til at tage ansvar for den grønne omstilling globalt, blandt andet ved at hjælpe en række af verdens største udledere som Kina, Indien og Vietnam med at nedbringe deres CO2-udledning. 

”Danmark bidrager til markante reduktioner rundt omkring i verden. Vores virksomheder sælger energiteknologi, og som land yder vi en stor klimsbistand samt rådgivning og samarbejde, som har vist sig at føre til meget store reduktioner”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Den globale afrapportering har ophæng i klimaloven og vil fremover være en årlig statusrapport, der udgives i april måned.

Fakta

• Danmarks målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 følger FN’s opgørelsesmetode, men den giver ikke et fuldstændigt billede af hverken Danmark eller andre landes samlede udledning
• FN’s opgørelse tager fx ikke højde for hverken den klimabelastning, Danmark har ved import af varer eller de reduktioner, Danmark bidrager til med grønne løsninger ude i verden.
• Med aftale om klimaloven, som regeringen indgik den 6. december 2019 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, er det besluttet, at der en gang om året skal udgives en Global Afrapportering, som skal give en status på, hvad Danmarks globale klimaaftryk er.
• Det forbrugsbaserede klimaaftryk viser drivhusgasudledningerne fra forbrug af varer og tjenesteydelser (fx transport) i Danmark. 
• Klimaaftrykket er 11 ton pr. dansker. Til sammenligning er det globale klimaaftryk i Storbritannien 12 ton pr. indbygger, mens det i Sverige er 8 ton pr. indbygger. 
• Hertil udledninger fra arealbaserede ændringer i udlandet som følge af forbrug i Danmark, som af metodemæssige årsager ikke medregnes i klimatrykket. 
• Samtidig præsenterer den globale afrapportering et samlet blik på Danmarks internationale klimaindsatser. 
• Rapporten viser blandt andet, at den danske eksport af grønne klimaløsninger er steget med over 50 procent siden 2010 – løsningerne består bl.a. af salg af vindmøller og udstyr til fjernvarme eller rådgivning i energieffektivisering.