Fladbro Kro inviterer til Winemakers Dinner
Fladbro Kro åbner den 1. juli 2022 igen dørene for Winemakers Dinner, som i virkeligheden er et ganske enkelt koncept, hvor gæsterne får en autentisk introduktion til Alsace vine med en nøje afstemt menu, i kroens hyggelige lokaler.
”Vi har gennem mange år importeret vine fra vinhuset Bernard Humbrecht, som ligger i Alsace området. Og nu er det endeligt blevet muligt, at invitere familien til Fladbro Kro, hvor de vil give os et indblik i deres vinhus og vine,” fortæller Jonna Hvas.
Fredag den 1. juli byder Fladbro Kro velkommen til Winemakers Dinner, hvor familien fra vinhuset Bernard Humbrecht vil introducere gæsterne til 8 nøje udvalgte Alsace vine. Fladbro Kro har nøje afstemt menuen på 6 retter, med de vine, som gæsterne skal smage i løbet af aftenen.
Det er Fladbro Kro`s nye køkkenchef, som står for menuen. Gæsterne vil blandt andet blive forkælet med Dampet slethvar med muslinger og urter i sprød skal med vinene Riesling 2019, Bernard Humbrecht og Riesling 2017, Grand Cru Goldert, Bernard Humbrecht.
Selve Humbrecht familien har været vinbønder i Alsace siden 1620, og familievirksomheden er gået i arv fra far til søn igennem 13. generationer. Siden 1983 har sønnen Jean-Bernard Humbrecht og hans hustru Véronique stået for driften. Jean-Bernard har også udvidet vingården – både ved udbygning af kælderen samt ved køb af flere marker, så vinhuset ejer knap 8 hektar vinmarker.
Grand Cru marken Goldert er vinhusets mest kendte brand.
Billetter til arrangementet kan købes på Fladbro Kro`s hjemmeside
Kort om Fladbro Kro
Fladbro Kro fik 1739 fik sit kgl. Privilegium og på det tidspunkt tilhørte kroen Frisenvold Gods. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1859 og blev samme år besøgt af selveste H.C. Andersen. I 1897 købte Randers kommune kroen og hele området omkring den. Her anlagde man bl.a. den nuværende Fladbro skov. I 1960 overgik kroen til privat eje og i 1998 rykkede de nuværende værtspar Jonna Hvas og Evan Pedersen ind og købte året efter kroen med jord.
Kroen danner i dag rammerne omkring receptioner, dagsmøder og selskaber samt alla carte i krostuen.
Kommentarer