Albæk

FSI fik uafgjort i sæsonpremieren på Aalbæk Station

Det blev til fire flotte mål, da serie Fårup-Sønderbæk IF besøgte lokalrivalerne fra SMIFF. 

Efter en lang sommerferie blev sæsonen skudt i gang fredag aften klokken 1900, da fodboldklubberne Fårup-Sønderbæk IF og SMIFF stødte sammen. ifølge FSIs træner, Henrik Eriksen, blev der gået til stødet fra første minut

“FSI havde styr på de første 25 min. af kampen, hvor spillet mest foregik midt på banen med masser af nærkampe. FSI kom foran 0-1 efter 10 min ved Rasmus Thomsen, der blev spillet godt i dybden af Arvydas Rekus”

Herefter pressede SMIFF og fik en del hjørnespark. På et indlæg ramte bolden hånden på en FSI-spiller, og dommer Mikkel F. Winther dømte straffespark, som efterfølgende førte til, at SMIFF udlignede til 1-1.

Inden pausen kom FSI foran 1-2, da anfører Jakob Trads sendte et frispark fra næsten 40 meter mod mål. Claus Jakobsen pressede målmanden, så bolden gik i mål lige under overliggeren.

Udligning og to gule kort

Efter 20 min. sendte Kristian Mellgaard, Rasmus Thomsen afsted med en friløber, men chancen blev brændt. SMIFF havde ikke havde ikke haft nævneværdige chancer, førend Arvydas Rekus efter 25 min fik gult kort og dermed måtte forlade banen for en stund. SMIFF pressede og havde bl. a. et stolpeskud. Da Arvydas kom på banen igen, blev Henrik Eriksen sendt ud med gult kort. To min efter gik SMIFF alt for nemt igennem i venstre side og udlignede til 2-2.

En god fight af alle FSI-spillere i en kamp, som FSI med lidt held godt kunne have vundet.

Kommentarer