Er din virksomhed klar til at fremtidssikre forretningen
Er din virksomhed klar til at tage de næste skridt mod en bæredygtig og innovativ fremtid? Så sæt kryds i kalenderen og vær med til at få konkrete værktøjer, der kan fremtidssikre din forretning.
Konferencen er en udløber af forskningsprojektet “Vækstledelse for fremtiden”, som er et forskningsprojekt med fokus på vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder bl.a. i Randers Kommune.
Konferencen finder sted den 22. oktober 2024 kl. 08.30-15.30 på Cepheus Park Randers, Viborgvej 92, 8920 Randers NV.
Trends såsom digitalisering, AI, bæredygtighed og geopolitiske forhold, der netop nu udgør en stor del af de udfordringer, som møder SMV’erne, har givet anledning til at konferencen også adressere disse.
Intentionen med konferencen er således at bygge videre på de mange aktiviteter og initiativer, der allerede er sat i søen mhp. at skabe bedre forudsætninger for fremtidssikring af små og mellemstore virksomheder i Randers Kommune.
Med konferencen satser vi således også på, at vi sammen kan blive klogere på samarbejdsmuligheder, tiltag, aktiviteter og initiativer, der kan hjælpe os alle på vej til at blive stærkere erhvervskommune – med en klar grøn og bæredygtig profil.
Kommentarer