Sønderbæk

Dramatisk bilulykke på Viborgvej

Det var et dramatisk syn, som torsdag morgen mødte de forbikørende billister på Viborgvej ved Sønderbæk.

Her kunne man nemlig se en bil, som lå væltet om på siden med blinkende lygter i krydset ved Stokbjergvej imod Fussingø.

Ifølge vidner var det en kvindelig bilist, som mistede herredømmet over bilen omkring klokken 08.30, da hun afværgede en koalition med den forankørende bil, der var ved at dreje til højre ad Bofferhøjen ned imod Sønderbæk.

Kvinden blev kort efter ulykken hentet af en ambulance. Ifølge vidner havde kvinden slået sine ben, men havde efter omstændighederne sluppet billigt fra ulykken.

Randers Netavis har været i kontakt med Jes Frederiksen, der er vagthavende hos Østjyllands Politi. Jes Frederiksen bekræfter, at kvinden ikke kom slemt til skade, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.

Kommentarer