Erhvervslivet er presset i forvejen og bliver ramt hårdt af nye restriktioner. Det kræver kompensationer med det samme, lyder det fra Dansk Industri

Statsminister Mette Frederiksen har netop fortalt på et pressemøde, at det danske samfund bliver ramt restriktioner på grund af stigende corona-smitte. Restriktionerne omfatter bl.a. lukning af natteliv, forsamlingsloft til indendørs forestillinger og forbud mod servering af alkohol efter midnat. I Dansk Industri (DI) vurderer man, at dele af erhvervslivet bliver ramt hårdt.

– Når nye restriktioner rammer restauranter, natteliv og underholdnings- og forlystelsesindustrien bliver de ramt igen. Det er en ond spiral. Det er brancher, hvor virksomhederne endnu ikke er kommet sig over sidste nedlukning, og de har brug for smør på brødet. De er helt uforskyldt voldsomt presset i forvejen, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

– Så virksomhederne skal kompenseres ordentligt og fair. Derfor er det vigtigt at få sat grænsen ned, så virksomheder højst skal have en nedgang i omsætningen på 30 pct. for at være berettiget til kompensation, forklarer Emil Fannikke Kiær.

Han understreger, at kompensationerne skal op at køre med det samme, og de skal gælde for både direkte berørte virksomheder og underleverandører.

– Og så skal restriktionerne være til at forstå. Der må ikke være tvivl om restriktioner og anbefalinger, så virksomhederne selv skal gætte sig til, hvad de må og ikke må, siger Emil Fannikke Kiær.

Aflyste julefrokoster

Netop anbefalinger kommer der flere af, for danskerne vil blive opfordret til at aflyse sociale arrangementer som fx julefrokoster.

– Der skal laves en ordentlig og fair kompensationsløsning for virksomheder, der rammes af denne opfordring, for det vil have stor betydning for serveringssteder og restaurationer, siger Emil Fannikke Kiær.

– Når der er tale om en opfordring, har vi tidligere set, at virksomheder bliver ramt. Det sker, når kunderne aflyser på politikernes opfordring, men ikke kan få kompensation, netop fordi der er tale om en opfordring.

– Det er kort og godt en urimelig situation at sætte erhvervsdrivende i, når de i forvejen kæmper med næb og klør for at holde liv i forretningen og bevare arbejdspladserne, siger Emil Fannikke Kiær.

Danskerne opfordres også til at arbejde hjemme, hvis de kan.

– Den anbefaling rammer igen catering- og kantinevirksomheder. Derfor er det vigtigt, at kompensation også kan gå til virksomheder, som mister omsætning ved at følge regeringens opfordringer, siger Emil Fannikke Kiær og fortæller, at restriktioner vil ramme bredere end tilsigtet.

– Derfor er der også vigtigt, at vi kan kompensere rejsebranchen og luftfarten, der bliver ramt af restriktioner i ind- og udland. Rejselysten falder, når restriktioner og anbefalinger stiger, og det kan allerede nu mærkes i branchen.

Børn skal være hjemme i kort tid

Også børnene bliver ramt af restriktioner. Alle grundskoleelever sendes nemlig på juleferie allerede 15. december til og med 4. januar.

– De sidste coronabølger og hjemsendelser af skoleelever havde store omkostninger for elevernes trivsel, familiernes dagligdag og forældrenes arbejdssituation. Hjemsendelse er derfor et værktøj, der kun skal gribes til, hvis det er højest nødvendigt. Og i givet fald i så kort tid som muligt, siger Emil Fannikke Kiær.

– Det må under ingen omstændigheder føre til længerevarende hjemsendelser af de skoleeleverne. Vi har medlemmer i både fødevareproduktion, servicefag og pleje, hvor medarbejderne skal på arbejde for at holde Danmark i gang. Det skal de fortsat kunne.

– Derfor er det er vigtigt, at der er nødpasning til de elever, der har forældre, der ikke kan arbejde hjemme. Vacciner og test bør kunne sikre mod længerevarende hjemsendelser, når vi har mere styr på omikron, siger Emil Fannikke Kiær.

I Dansk Industri opfordrer man desuden til, at rammerne for lønkompensation og arbejdsdeling bliver lagt fast i de indkaldte trepartsforhandlinger fredag.

– Vi mener, der skal lønkompensation til nedlukkede virksomheder. Det kan være nødvendigt i en trepartsaftale at drøfte, hvordan man definerer, hvad der i praksis er nedlukkede virksomheder, da der kan være mange, som de facto er tvangslukket, siger Emil Fannikke Kiær.