Randers By

BSA-faldskærmscykel fra 2. verdenskrig er ”faldet ned” i Randers NV

Foto: Campen Auktioner A/S

Når Campen Auktioner A/S i Randers lørdag den 19. november kl. 13.00 afholder efterårets helt særlige specialkøretøjsauktion (8000) bliver det bl.a. med historisk deltagelse af et unikt køretøj fra 2. verdenskrig: Katalognr. 122 er en faldskærmscykel, som blev udviklet til, at britiske faldskærmssoldater kunne medbringe eget køretøj, når de hoppede ud af flyet og hurtigt skulle transportere sig selv væk.

Auktionens iøjnefaldende faldskærmscykel er produceret i 1940’erne af BSA, Birmingham Small Arms, en britisk våben-, cykel- og motorcykelfabrik.

Dette usædvanlige stykke kulturhistorie fremstår i fin, aldersrelateret stand med mindre brugs- og aldersspor. Den har alle sine charmerende detaljer bevaret. Selv dækkene er de originale med krigsmærkninger. Begge dæk er såkaldt “War Grade” med to forskellige varemærker: Dunlop foran og Michelin bag.

Logoet BSA figurerer i bogstaver på tandhjulet, og det engelske pilemærke er indgraveret på stellet. På lædersadlen og på håndtag er BSA-logoet påstemplet. Cyklen kan nemt foldes sammen på midten og tages over skulderen.

Efter krigstiden kom BSA-faldskærmscyklerne til Danmark som våbenhjælp, men de spinkle cykler med de små 26” hjul, kunne ikke bruges af hæren, så de endte som så meget andet udstyr hos Civilforsvaret. De fleste cykler gik desværre tabt, men på Odense Bunkermuseum kan en tilsvarende faldskærmscykel opleves i museets Civilforsvarsudstilling.

Det var faktisk fundet af en sådan faldskærmscykel i en hollandsk lade, der i 1980’erne inspirerede cykelhistorikeren Finn Wodschow til at konstruere en mere praktisk og velkørende foldecykel.

Jens Toft, ejeren af rugbrødsmotoren fra 2. verdenskrig, fortæller: ”Jeg fik cyklen af en god ven for mange år siden. Jeg har været rigtig glad for den lige siden, men synes nu, at tiden er inde til, at historien om faldskærmscyklen skal fortsætte med en anden ved styret.”

Campen Auktioners adm. direktør, Ané Gyldholm, kommenterer: ”Denne cykel er et særsyn. Den bærer på krigstidens fortællinger og hemmeligheder. Et helt unikt samlerobjekt eller måske en iøjnefaldende udstillingseffekt til en cykelhandler.”

Udover dette særprægede fortidsminde byder Campen Auktioners fysiske auktion også på en specialbygget Austin Cooper Mini, en Formel 1 replika Show Car, en ombygget Ford Mustang GT 390 samt køretøjer som Chrysler New Yorker, MG Midget, MG B GT, MG B Roadster, Triumph TR 7 Coupe, Morris Six, Morris 1000 og mange flere. På auktionen indgår også rappe specialmotorcykler og skønne veteranknallerter.

De fleste af specialkøretøjerne er momsfri – der er af denne årsag en god chance for at gøre en fin handel, som på den længere bane kan blive en rigtig fornuftig investering.

Der er gratis adgang til den fysiske auktion, og frokosten er inden for rækkevidde qua den opstillede pølsevogn i auktionshallen.

Praktisk information:

Det er muligt at forhåndsbyde på auktionen indtil torsdag den 17. november kl. 20.00. Eftersyn finder sted torsdage kl. 9-19 samt på auktionsdagen fra kl. 11.00.

Skulle du være forhindret i at deltage fysisk på auktionen, kan du tilmelde dig som telefonbyder på 2271 5555 eller via mail@campenauktioner.dk senest fredag den 18. november kl. 12.00.

Pressen

Pressen er meget velkommen til at komme og besigtige auktionseffekterne inden selve auktionen – og naturligvis på selve dagen, hvor der vil være rig mulighed for at fotografere køretøjerne, få et traktement og opleve den sitrende, intense auktionsstemning. Auktionarius Finn Campen står samtidig gerne til rådighed for en lille snak.

Læs mere om den fysiske auktion (8000) med specialkøretøjer på www.campenauktioner.dk.

Kommentarer