Samfund

Bedste vinterbadested – Udbyhøj er klar til de kolde gys

Udbyhøj har som det eneste sted i Østjylland fået mærket Vinterbadepunkt. Foto: Randers Kommune

For anden vintersæson har Udbyhøj Strand fået mærket Vinterbadepunkt. Det betyder, at badende er garanteret rent badevand og høj badesikkerhed vinteren igennem.

Når en strand er mærket Vinterbadepunkt, ved gæsterne, at sikkerheden er i orden, og at badevandet er rent. Badepunktflaget kan holdes hejst hele vinterbadesæsonen, som ligger fra september til maj.

Udbyhøj har som det eneste sted i Østjylland fået dette fine mærkat. I hele Danmarks findes der kun 12 Vinterbadepunkter i vintersæsonen 2023/2024.

At et badested er mærket Vinterbadepunkt betyder, at badende er garanteret rent badevand og høj badesikkerhed. Det første foregår ved jævnlige målinger. Det sidste handler blandt andet om badesteder med livredningsudstyr og fokus på underlaget på eksempelvis isglatte badebroer samt en række øvrige faktorer, der gør det kolde dyp mere sikkert.

Der er to saunaer og en badeklub i Udbyhøj. Siden 2021 har også private som for eksempel vinterbadeklubber, campingpladser og badehoteller haft mulighed for at få badepunkt og dermed hejst et officielt badeflag på deres badesteder. Og badesteder, hvis brug ligger uden for den normale badesæson, kan nu mærkes som Vinterbadepunkt.

Vinterbadesæsonen løber til udgangen af maj. Herefter tager det sommerlige Blå flag over igen.

Læs mere om Udbyhøj Strand

 

Kommentarer