Debat og politik

Arne Erikslev: En nødvendig beslutning

Arne Erikslev, Formand Randers Venstre. Arkivfoto

Arne Erikslev, Formand Randers Venstre

Nogen har et ønske om at gøre den nye skolestruktur, der blev vedtaget af et massivt flertal i byrådet (Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet) den 12. januar 2015 til et valgtema op mod den 21. november 2017, hvilket er helt fint.

Det krævede mod og handlekraft at gennemføre en ny skolestrukturen, og en garvet socialdemokrat Aage Stenz skrev i et læserbrev – den 7. januar 2015 i Amtsavisen – bl.a. under nærværende overskrift:

”En nødvendig beslutning, som jeg personligt helst havde set ført ud i livet umiddelbart efter kommunesammenlægningen i 2007. Og hvis alle 24 folkeskoler bevares uændret, skal der bruges 750 millioner kroner til vedligeholdelse de næste 10 år. Blandt andet derfor deler jeg fuldt ud forligspartiernes holdning til, at det er bedre at investere i elever, lærere og pædagoger end i halvtomme utidssvarende bygninger. Det er min helt klare opfattelse, at det vil være en massakre på folkeskolen, hvis man bliver ved med ikke at gøre noget”.

Går vi et skridt længere tilbage i tiden, så skrev en privat person den 16. juni 2011, ”Vi har boet i Romalt siden 1997 og i al den tid, er der snakket om skole herude. Derfor var der efter sidste kommunalvalg stor skuffelse, da nogle politikere endnu engang skød en kommende skole i sænk”.

Og endelig, så skrev daværende redaktionschef Axel Præstmark i en leder den 23. juni 2011: ”Det er livsfarligt for vores velfærdssamfund, at vores politikere ikke for længst har gjort mere ved problemerne i folkeskolen. Og det er livsfarligt, at vi ikke selv for længst har gjort mere ved de børn, vi sender derhen – lært dem at læse lektier, lært dem at smøre madpakke, lært dem at gå i seng og sove, lært dem at spise morgenmad, lært dem at sidde stille og høre efter, lært dem at opføre sig ordentligt”.

Når det så er sagt, så har der – som beskrevet – været et ønske fra mange sider i over 10 år til politikerne om at skride til handling, hvilket så heldigvis skete primo januar 2017.

Processen kan diskuteres til dommedag, men resultatet er kendt: Strukturændringen gav de ønskede 30 mio. kr. i provenu, 5 mio. kr. til inklusion, 7 mio. kr. til it, 10 mio. kr. til to- læreordning, 5 mio. kr. til bygninger og 3 mio. kr. til finansiering af skolereformen. Devisen er, at der er bedre at investere i elever, ledere, undervisere og pædagoger end i mursten.

Når den radikale Mogens Nyholm, der nu også er frontfigur og borgmesterkandidat for flere listepartier, ønsker sig tilbage til ”de gode gamle dage”, så står jeg af i forståelse.

Betyder det, at han vil genkøbe Vorup Skole fra private investorer, der vil ombygge skolen til boliger, det fortæller han ikke noget om. Måske skal de drabelige skatteforhøjelser, som der barsles med, anvendes til at købe sig tilbage til ”de gode gamle dage”?

Kommentarer