Havndal

Æresflisen 2017 i Havndal har fået sit aftryk

Dette års prismodtager blev Karl Stückler (i midten). Fremsendt foto

Hvert år den 1. september udnævner Havndal Hallen og Havndal-Udbyneder Idrætsforening (HUI) en person, der har ydet et stort stykke frivilligt arbejde for Havndal Hallen eller HUI.

Ved udnævnelsen afsætter personen sit fodaftryk i en betonflise ved Havndal Hallens flagstang.

Med udnævnelsen følger en figur med navneskilt og årstal og fra Sparekassen Kronjylland en check på kr. 2.000 samt en personlig gave. Checken skal personen dog overdrage til Havndal Hallen eller HUI til et af personen valgt formål.

Dette års prismodtager blev Karl Stückler, og som begrundelse for valget af ham lyder det, at han mange år har været aktiv i HUI både sportsligt, men i særdeleshed også på det praktiske og ledelsesmæssige plan, hvor han aldrig siger nej til at give en hjælpende hånd.

Kommentarer