Debatindlæg af Bjarne Overmark, advokat, byrådsmedlem for Beboerlisten i Randers Kommune, fmd. Børn og Skoleudvalget i Randers Kommune.

Set ud fra et retssikkerhedsmæssigt og demokratisk synspunkt er de igangværende overenskomstforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) en mærkværdig oplevelse.

Ingen af de 98 byråd i Danmark har på et offentligt byrådsmøde jf. Kommunestyrelseslovens § 2 og § 10 behandlet forslag til overenskomstforhandlingen med DLF, langt mindre har disse 98 byråd besluttet en konfrontationsstrategi i relation til arbejdstidsaften, som er indgået mellem KL og DLF.

Hvilken forbindelse der er mellem KL’s krav til overenskomstforhandlingen med DLF og de faktiske arbejdsgivere for lærerne i folkeskolen ansat af 98 kommunerne er det ikke muligt at dokumentere.

Hele den beslutningsproces der har ledt frem til KL’s hovedkrav 2013 forhandlingerne med DLF kan ikke dokumenteres – og i hverfald kan det ikke udfindes i beslutninger i de enkelte byråd.

Det eneste de 98 kommuner har overladt til KL er forhandlingsretten – men det er ikke aftalt at KL’s top alene skal kunne udtage de krav til overenskomsterne, som kommunerne har i relation til f.eks. DLF.

Langt mindre er det bestemt i vedtægterne for KL, at KL på vegne af de 98 medlemskommuner kan iværksætte kollektive kampskridt i relation til f.eks. medlemmerne af DLF – således som det er sket med den af KL bebudede lockout pr. 1.april 2013 af medlemmerne af DLF.

Realiteten er, at enhver af de 98 byråd kan modsætte og nægte at tage skridt til at lockoute de lærere, som er ansat i den enkelte kommune – og KL vil i så fald i være uden sanktionsmuligheder af nogen art overfor de kommuner, som ikke finder det formålstjenligt at deltage i regeringens og KL-toppens vendetta mod lærerne i folkeskolerne i Danmark.

På trods af forannævnte kendsgerninger forsøger de 98 byråd i Danmark at sejle under bekvemmelighedsflag, hvor det enkelte byråd i videst mulig omfang forsøger at lade som om, at det enkelte byråd intet ansvar har for at landets lærere tvinges til at undlade at undervisning af skolebørnene i Danmark.

Således også i Randers Byråd, hvor det var forstemmende at se, hvordan et samlet uoplyst byråd på 27 ud af 31 (Det Radikale byrådsmedlem undlod at stemme) på byrådsmøde den 11. marts 2013 stemte imod et beslutningsforslag med følgende ordlyd:

”FORSLAG: RANDERS KOMMUNE SIGER NEJ TIL LOCKOUT AF LÆRERNE.

På grund af flere års budgetbesparelser på skole- og børneområdet er der mange af Randers Kommunes folkeskoler der med hensyn til undervisnings-timetallet er nødsaget til at køre meget tæt på lovgivningens minimums-tal. Bliver lockouten en realitet i blot ganske få dage, vil det ikke længere være muligt at overholde loven på disse folkeskoler, idet undervisningstimetallet vil falde ned under minimum. Lockouten skal ikke vare særligt længe, før dette vil gælde for alle kommunens skoler.

Samtidig bliver det umuligt at overholde en række andre bestemmelser i folkeskoleloven, blandt andet lovens kapitel 5 om undervisningspligt, ligesom Grundlovens § 76 ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen” bringes i fare.

Hvis Randers Kommune deltager i den af KL varslede lockout overfor skolelærerne, vil byrådets medlemmer således pådrage sig ansvaret for, at Folkeskoleloven og Grundloven overtrædes. – Jfr. folkeskolelovens § 2 stk. 1: ” Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, …. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.”

Disse lovovertrædelser fra kommunens side vil i givet fald ske med fuldt overlæg, fordi man fra byrådets side har undladt at melde fra overfor den af KL varslede lockout, og har iværksat den i praksis.

Hertil kommer, at de danske kommuner alene har givet KL mandat til at forhandle med de faglige organisationer – men ikke til at erklære kampskridt overfor samme organisationer.

Da Randers Kommune ikke har noget udestående med Danmarks Lærerforening som kan retfærdiggøre erklæring om lockout – som i givet fald vil medføre manglende undervisning af 10000 skolebørn i en ukendt periode, hvilket må anses for skadeligt for børnenes fremtid, agter Randers Kommune ikke at tage skridt til at lockoute lærere ansat i Randers Kommune.

Byrådet beslutter på denne baggrund, at Randers Kommune skal sikre overholdelse af Folkeskoleloven og at Randers Kommune derfor undlader at iværksætte lockouten overfor de i kommunen ansatte lærere.”

I den forbindelse var det forstemmende at opleve de tilstedeværende lærere i Randers byråd stemme for KL’s lockout pr. 1. april 2013 af lærerne.

Og vi har til gode at se et byråd i Danmark som selvstændigt påtager sig arbejdsgiveransvaret og på et oplyst grundlag tager stilling til, om det pågældende byråd finder det forsvarligt og nødvendigt at lockoute lærerne i kommunen.

Det bemærkes i den forbindelse, at KL er en privat forening på linje med en skakklub – og en kommunalbestyrelse kan ikke jf. Kommunestyrelseslovens § 2 overlade det til en privat forening at træffe beslutning om tilsidesættelse af Grundlovens § 76 og Folkeskolelovens § 2, stk. 1. Ansvaret for overholdelse af Folkeskolelovens § 2, stk.1 samt det Undervisningsministeriet udmeldte minimumstimetal kan alene pålægges det enkelte byråd.

Borgerne, børn i den undervisningspligtige alder og forældre til samme børn, anbringes i et retsløst tomrum, når 98 kommuner overlader ansvaret for nægtelse af at undervise børnene til den private organisation KL.

Kommunerne har leveringspligt, men overlader det passivt til KL at bestemme, at den enkelte kommune ikke lever op til sin leveringspligt i relation til folkeskolebørnene.

Og det Undervisningsministerium og den regering, hvis opgave det bl.a. er at kontrollere, at kommunerne lever op til Folkeskolelovens § 2, stk. 1, går i ledtog med den udemokratiske organisation KL og medvirker til KL’s vendetta mod lærerne – hvor regeringen i stedet burde meddele, at en lockout i praksis er i modstrid med Folkeskolelovens pålæg til kommunerne om pligt til levering af undervisning til folkeskolernes børn – og alene i Randers Kommune er det trods alt ca 10.000 børn, som det drejer sig om.

Forløbet er tankevækkende for medlemmerne af DLF, som formentlig i stor udstrækning har stemt på de politiske kræfter, som har regeringsmagten i Danmark og det enige flertal i KL’s bestyrelse og det store flertal på 27 mandater i Randers byråd, som uansvarligt står bag lockouten pr. 1. april 2013 af lærerne og landets skolebørn – med det kaos det i øvrigt vil påføre de enkelte hårdtarbejdende familier, som det pålægges at finde ud af, hvor børnene forsvarligt kan være, lærerne afskæres fra at undervise.

Spørgsmålet rejser sig: Er landets 98 kommuner ledet af fåreflokke, som er uden evne til at tiltage sig de magtbeføjelser som faktisk i henhold til Kommunestyrelsesloven er overladt til det enkelte byråd?

Landets lærere er bl.a. forpligtet til at lære børnene noget om demokrati og retssikkerhed – de igangværende overenskomstforhandlinger og den private forening KL’s mandatsvage varsling af lockout kunne være et passende udgangspunkt for drøftelser i klasserne de kommende dage om forskellen på demokrati og retssikkerhed i ord og faktisk handling hos den politiske top i regeringen og KL