Randers By

Mand fra Randers dræbt i nat foran Randers Regnskov

En 30-årig mand fra Randers blev i går kl. 23.29 fundet dræbt på Tørvebryggen 1 ud for Randers Regnskov. Det var en borger, der fandt den livløse mand og ringede 112.

Da ambulance og politi ankom til stedet kort efter, blev det konstateret, at manden Randers var død.

Politiet oplyste senere, at manden var blevet dræbt af skud.

Østjyllands Politi har nu indledt en efterforskning for at klarlægge, hvad der er sket, men vil ikke give yderligere kommentarer eller oplysninger om sagen. De pårørende er underrettet.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der har set eller hørt noget omkring gerningstidspunktet. Har du oplysninger i sagen bedes du ringe på tlf. 114.

Politiet har været i kontakt med Randers Regnskov, om de var i besiddelse af videomateriale fra overvågning, men det var de ikke.

Henrik Herold oplyser, at Randers Regnskov vil være åbent i dag som planlagt.

Kommentarer