Debat og politik

Vores 3 grundprincipper i Velfærdslisten

Debatindlæg af Ranil Steen Senaratne, Byrådskandidat for Velfærdslisten.

I velfærdslisten har vi brugt en del tid på at fortælle borgerne, hvad politikerne har lavet de sidste 4 år og hvilke konsekvenser det har haft. Vi er blevet skudt i skoene, at vi peger alt for meget fingre af andre, og laver skræmmekampagner mere, end vi fortæller om vores egen politik.

Det mener vi nu at vi har gjort, men vi mener også, at det er lige så vigtigt, at informere og oplyse om de konsekvenser politikernes beslutningerne har haft – særlig vigtigt i disse valg tider, hvor overbudspolitik kører på fuld skrue.

Er det svært at gennemskue hvad vi vil, så er her en kort oversigt over noget af det vigtigste:

1)Velfærd frem for prestigeprojekter. Vi kommer på ingen måde til at støtte op om prestigeprojekter, som hal 4, velfærden kommer i første række.

2) Åbenhed og ærlighed frem for mørklægning og aftalt spil. Der har været en politisk kultur baseret på mørklægning og aftalt spil, vi vil være med til at skabe et åbent og ærligt Randers.

3) Lyt til hverdagens eksperter. Politikerne i byrådet går alt for meget op i regneark, og lytter
for lidt til hverdagens eksperter. Vi skal have hverdagens eksperter meget mere i spil og lave politik baseret på deres faglighed og viden.

Endvidere vil vi i Velfærdslisten bl.a. arbejde for en stærkere folkeskole, flere voksne i daginstitutionerne, et værdigt ældreliv, styrke landsbyerne, øget borgerinddragelse, en grønnere kommune, en levende midtby og en levende kultur.

Det er klart, at vi skal have mandaterne, for at gennemføre vores politik, men vi vil arbejde hårdt på, at der bliver gennemført så meget som muligt.

Kommentarer