Debat og politik

Vi vil ikke køre med døden som passagerer

Arkivfoto

Af Jens Laursen, Transportgruppe formand 3F Randers

Buschaufførerne i 3F Randers er dybt frustreret.

Midttrafik fastholder stædigt at der skal være mulighed for kontant betaling i busserne, Midttrafik fastholder stædigt at der ikke må laves fysiske barriere ved forreste sæderække i busserne.

Alt sammen noget som gør vores buschauffører utrygge. Buschaufførerne er bekymret for smitte overførsel via den tætte kontakt til passagererne, ligesom buschaufførerne også er bange for at kunne være smitte bærere.

Vi har fra 3F Randers side forgæves forsøgt at råbe Midttrafik op, men Midttrafik mener åbenbart at kontant betaling er vigtigere end sundheden. Midttrafik er villige til at gamble med buschaufførernes helbred, samt at gamble med passagernes helbred.

De enkelte busselskaber, så som Nobina osv., ja de vil deres medarbejders bedste, og iværksatte tiltag som skulle hindre spredningsrisikoen, det blev de bedt om at fjerne af Midttrafik.
3F Randers Transportgruppe finder det hovedrystende, finder det dybt uansvarligt den måde som Midttrafik handler på. Vi er sådan set ret ligeglade med deres skrivebordsafgørelser, for os handler det om helbred, for os handler det om at hindre smittespredning, for vores buschauffører handler det i sidste ende om liv eller død.

3F Randers Transportgruppe skal, gennem denne pressemeddelelse, opfordre sundhedsmyndighederne, politikkerne, ja alle ansvarlige personer om hjælp.

Stop virus, også i busserne
Vi vil ikke køre med døden som passager.

Kommentarer