Randers By

Verdensmålsmøbler og genbrugsblomster

Se billedserie

Arbejdet med verdensmålene går stille og roligt videre på Jennumparkens fritidshjem.

Det igangværende projekt er legepladsmøbler af paller med dekorationer af genbrugstræ. Børn og voksne er i gang i at skabe 2 huler og 4 sofaer af paller.

De bliver dekoreret med blomster lavet af genbrugstræ, hvor midten af blomsten består af en træskive, hvor hvert barn brænder sit navn i.

Ivan Guldager fra Miljø og teknik i Randers Kommune har været behjælpelig med disse træskiver, som kommer fra fældede træer i og omkring Randers.

Foruden blomsterne bliver møblerne også dekoreret med verdensmålslogoet med fritidshjemmets navn og årstal for udførelsen.

Når projektet er færdigt bliver forældre inviteret til indvielse og en kop kaffe i ”Lounge” møblerne.

Se flere billeder i galleriet.

Kommentarer