Erhverv

Venstre: Socialdemokratiet gambler med vækst og arbejdspladser

Randers byråd skulle mandag aften tage stilling til, om der i fremtiden skal sættes nye begrænsninger for udvidelse af detailhandlen i området ved Randers Storcenter – og samtidig om der i fremtiden kan planlægges nye overdækkede butikscentre.

Punktet havde hele 12 byrådspolitikere på talerlisten, der hver især havde argumenter for og i mod. Et flertal med Socialdemokratiet i spidsen besluttede, at igangsætte en lokalplan, der fremover begrænser detailhandlen og muligheden for, at Randers Storcenter kan udvide.

Hos Venstre mener man, at det på længere sigt kan betyde, at nye aktører vil vælge Randers fra som investeringsområde, og at nye butikker opført i for eksempel nabokommuner, blot vil få randersborgere til at køre til disse og dermed vælge Randers fra.

Fra gruppeformand for Venstres byrådsgruppe lyder det:

– Randers er i konstant konkurrence med Aarhus, Aalborg og andre kommuner på detailhandelsområdet. Fjerner vi Randers Storcenters muligheder for at udvide, så kan det på længere sigt betyde tab af arbejdspladser og dermed vækst i kommunen. Vi skal selvfølgelig sikre en balance mellem midtbyen og Paderup, men det bliver Aarhus og Aalborg der vinder, hvis vi begrænser udviklingsmulighederne i Paderup.

På byrådsmødet stemte Venstre imod forslaget fordi man ønsker at fastholde den nuværende ramme.

Politisk ordfører for Venstre i Randers Louise Høeg udtaler.

– Vi ved fra vores detailhandelsanalyse, at folk gerne kører langt efter store butikker og spændende koncepter, hvis vi ikke har plads til dem i Randers, så kommer folk til at lægge deres penge i andre kommuner. Dermed sender borgmesterpartiet udviklingen udenom Randers.

Kommentarer