Debat og politik

Venstre og “FAKTA” er en farlig cocktail

Debatindlæg af Finn Rytter Larsen

Når borgmester, Claus Omann Jensen, skriver, at ledigheden i Randers er faldet til 4,1%, hvilket er lavere end landsgennemsnittet, er det FAKTA. Men ville det ikke være mere relevant at foretage sammenligning med ledigheden i Østjylland? Den er 3,9%. Han benytter sig af FAKTA, men foretager en sammenligning, som ikke siger noget om det, som Randers Kommune burde sammenligne sig med.

At jeg kalder det ”FAKTA” skyldes, at jeg savner dybde i sammenligningen: Man/jeg kunne godt have ønsket en oplysning om, at det måske er nabokommunerne, som er stærkt medvirkende til, at tallet er 4,1% og ikke højere. Det må alt andet lige betyde noget, at der pendler flere ud af Randers end ind i Randers. Fra 2013 til 2015 forskellen steget med lidt over 1000. Ville disse 1000 ikke have været arbejdsløse uden nabokommunerne?

4,1% er altså et falskt lavt tal, men de oplyste tal fra borgmesteren er FAKTA.

Det kniber imidlertid noget mere for Anders Buhl-Christensen at holde sig til FAKTA, når han skriver om befolkningstilvæksten i Randers.

”Århus og Horsens ligger nr, et og to i vækst i Regionen, men Randers er nu nr. Tre. Da vi overtog lå vi som nr. Syv, i Region midt. Vi er nu foran Byer som Silkeborg Herning og Viborg. Målet for os er at komme op i nærheden af 1000 flere borger om året. Men jeg og vi erkender at det bliver svært at fange Horsens.
Men vi har ca fordoblet tilflytningen, til Randers Kommune, hvilket vel i grunden ikke er så ringe endda.”

Nej, det er ikke så ringe endda, hvis det passede, men jeg sætter lige nogle tal ind, som ikke ligefrem viser det. Tallene er udregnet fra Danmark Statistiks oplysninger om forskellige kommuners indbyggertal pr. 1. januar 2016 og 1. januar 2017:

Viborg – stigning 740 eller 7,7%
Herning – stigning 793 eller 9,1%

Randers – stigning 598 eller – 6,1%

Odder – stigning 200 eller 9,0%
Skanderborg – stigning 920 eller 15,5%
Horsens – stigning 1294 eller 14,7%
Aarhus – stigning 5045 eller15,3%

Jeg ser derfor ikke Randers som nr. 3!

Der er således forskellige måder at anvende ”FAKTA” på:

Man kan som borgmesteren udelade oplysninger, der ikke passer til det budskab, man vil bringe.

Eller man kan som Anders Buhl-Christensen lade, som om det er FAKTA og så håbe på, at ingen tjekker efter.

Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer