Debat og politik

Venstre: 21 sundhedscentre skal bygge bro mellem kommune og læger

Regeringen vil oprette 21 nye sundhedsfællesskaber omkring lokale sygehuse, som i en kommende sundhedsreform skal bygge bro mellem kommune og praktiserende læger. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale til folketinget i går. 

SE VIDEO NEDERST I ARTIKLEN

Han fremhævede de midtjyske sundhedscentre, herunder Sundhedscentret i Randers. Efter åbningstalen forklarede det lokale medlem af Folketinget for Venstre, Michael Aastrup Jensen, at ideen med sundhedscentre skal være landsdækkende efter samme forbillede som i Randers.

Efter åbningstalen satte Randers Netavis de to lokale folketingsmedlemmer Leif Lahn Jensen og Michael Aastrup Jensen stævne i Fællessalen på Christiansborg.

Udover sundhed diskuterede de to politikere også den meget omtalte udligningsreform, som der ikke kunne samles flertal for i Folketinget.

Leif Lahn Jensen angreb statsministeren for udtalelser om, at regeringen vil nærhed.

– Vi har mistet sygehuse og skoler siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister. På Djursland har vi kunnet mærke, at den nærhed er forsvundet. Han er den store bandit, når det gælder om at være rigtig styg nær det gælder centralisering, og folk ude i bl.a. mit område, har store problemer.

Den udlægning var Michael Aastrup Jensen ikke overraskende ikke enig i. Han fremhævede, at regeringen har fået vedtaget en planlov, som sikrer udvikling ude i de lokale samfund.

– Vi ønskede samtidig at lave en udligningsreform, som også hjælper provinskommunerne i Jylland. Men det var der desværre ikke flertal for.

Hele debatten mellem de to politikere kan ses i den nedenstående video.

Kommentarer