Kultur

Velkommen i Naturen – årets folder med natur.ture er på gaden

Natur-ture 2018 er på gaden og byder på mange vandreture under dygtig vejledning af formidlere. For de, som ikke har mod på at vandre langt eller ikke kan, tilbydes der ”mini-naturture”, hvor tilgængelighed for alle er målet.

Naturture i Randers 2018 kan hentes på biblioteket, i bogbussen eller på Randers Naturcenter.
Folderen kan også hentes som pdf-fil HER

– Aldrig før har der været så mange ture i vores folder. Den er også vokset til 80 sider,” fortæller Randers Kommunes naturvejleder Lars Maagaard.

– Turene i dette års folder fremviser den mangfoldighed, som naturen og landskabet indeholder i Randers Kommune. Her er rigtig mange gode tilbud om at lære og opleve naturen. Mange gode ture, hvor man kan være fysisk aktiv i naturen til lands eller vands.”

En del af turene er ledet af de professionelle naturvejledere, som dagligt forestår naturvejledningen i Randers Kommune. Men rigtig mange af turene er arrangeret af de frivillige fra de forskellige foreninger, der arbejder med naturen som dagsorden.

– Med deres hjælp og engagement har det været muligt, at der igen i 2018 er et spændende udvalg af naturture i Randers Kommune,” siger Lars Maagaard.

Forårets fugle i Gudenåengene

På fredag den 6. april kl. 9.00 – 13.00 er der vandretur langs Gudenåen med start ved Randers Naturcenter. Med turlederne Benny Kristensen og Lars Tom-Petersen i spidsen går turen omkring både Hornbæk Enge og Vorup Enge, hvor rørhøgen svæver over rørskoven, rørspurven synger, og de mange gæs og ænder gør klar til en ny ynglesæson. Turens længde er ca. 8 kilometer, som afvikles i roligt tempo.

Mødested er Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Husk vandtæt fodtøj, da der kan være vådt på stierne, gerne kikkert og varme drikke efter behov. Der holdes pause i Vorup Enge.

Kommentarer