Debat og politik

Varmekunderne betalte dyrt for Verdo’s rentekarrusel – nye oplysninger i sagen

Verdo-koncernen i Randers har i årevis opkrævet sine varmekunder millioner af kroner gennem en rentekarrusel, hvor koncernens fjernvarmeselskab havde dyre lån, samtidig med at det lånte store summer ud til koncernforbundne selskaber langt billigere. Det skriver FINANS mandag aften.

Oplysningerne er kommet frem efter at JP mediet har fået aktindsigt i dokumenter, hvor Forsyningstilsynet pålægger Verdo at betale 275 millioner kroner tilbage til kunderne – ud over de 235 millioner kroner, som selskabet tidligere i år blev pålagt at tilbagebetale. Det vil sige i alt over en halv milliard.

Læs også: Byråd advaret om milliardgæld

Ny oplysninger viser nu, at Verdo Varme siden 2013 har optaget lån hos moderselskabet for i alt 549 millioner kroner hos moderselskabet til 4,5 – 5,0 procent i rente, for samtidig at låne knap 360 millioner ud til andre selskaber i koncernen, men til en rente tæt på nul.

Se penge- og rentekarrusellen her:

Unødvendige lån

Manøvren betød, at Varmeselskabet derved fik en millionhøj renteudgift, som blev lagt lagt oveni kundernes varmepriser.

Forsyningstilsynet konkluderer, at renteforskellen på ind- og udlån har været »urimelig«, og derfor skal også disse penge betales tilbage til kunderne.

Ifølge FINANS vil Verdo vil ikke kommentere sagen, før der ligger en endelig afgørelse.

Kommentarer