Randers By

Vaks politihund opsnappede tyvekoster

En dygtig politihund snusede sig torsdag aften frem til flere tyvekoster i Randers. Arkivfoto

Sent torsdag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende tyveri fra en baggård på Søren Møllers Gade i Randers.

En ukendt gerningsmand blev igår set klokken 23.37 i færd med at trække afsted med en palleløfter med fire nye vinduer på. Kort efter blev en person, der passede på signalementet, set af en patrulje tæt på stedet. Han havde dog ingen koster på sig.

En politihund blev sendt på rundering i området, og den fandt først en sort rygsæk, der var gemt i en busk. I den lå der diverse indbrudsværktøj. Senere fandt hunden de fire nye vinduer og en palleløfter, der var gemt blandt nogle containere.

Den 34-årige mand blev sigtet for tyveri. I forbindelse med visiation af manden, blev han fundet i besiddelse af en peberspray og noget amfetamin. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven, og for lov om euforiserende stoffer.

Kommentarer